Svensk beskyttelse ved umynddigørelse

23 05 2020

Af Nina Søndergaard

 

Sverige, der som bekendt indførte et forbud mod at købe sex i 1999, vil stramme skruen yderligere. Nu skal det være slut med bødestraf og sexkøbere skal direkte i fængsel, mener to ministre. Og velmenerne vil nu gøre alvor af at retsforfølge svenskere, som køber sex i udlandet. Dette sker selvfølgelig med den komplet fejlagtige begrundelse, at det er for at forhindre menneskehandel.

 

Der er så megen dumhed, villet blindhed, menneskeforagt og selvfedme i justits- og ligestillingsministerens indlæg, at det er svært at vide hvor man skal starte, men hovedproblemet at de sidestiller kvinder med børn, det sker 3, tre, gange i løbet af en side. 

 

Lighedstegnet mellem kvinder og børn er mit største principielle problem med det svenske sexkøbsforbud:  Antagelsen om at kvinder er små sarte væsner, ja faktisk blot store børn, der skal beskyttes mod dem selv. 

 

Morgan JohanssonDette kan udledes af det sindssyge faktum, at man kunne lade sig moms- og skatteværksregistrere som prostitueret, det er blot ulovligt for kunderne at købe éns ydelser. Så svenskerne vil ikke forhindre kvinder, de små pus, i at følge deres falske bevidsthed hen til det farlige sexarbejde, det er bare manden, den overvoksne og meransvarlige, der skal indse at han skal holde snitterne væk fra det store barn, den sexsælgende kvinde er. 

 

Dette komplet forkvaklede kønssyn ses nu ved at en svenskers sexkøb i udlandet skal retsforfølges derhjemme, med skærpet straf tilmed. Så vidt jeg ved, er den eneste forbrydelse, som de fleste lande straffer deres borgere for, uanset hvor forbrydelsen fandt sted, pædofilt overgreb. Dét er godt! Men det er meget ugodt at ville hamre ind i svenskernes skaller, at kvinder, der vælger at sælge sex, faktisk bare er børn, der ikke aner hvad de selv gør og derfor kræver først mandens beskyttelse – ved at han ikke køber sex af dem, dernæst statens Sveriges beskyttelse – ved at fængsle de mænd, der ikke fattede at en frivillig ydelse mellem to voksne faktisk er vold og overgreb – også i de lande, hvor sexsalg er nok så lovligt.

 

Åsa LindhagenDet er så grimt et syn på mænd og kvinder, at jeg fattes ord. Og det er uhyre problematisk, at Åsa Lindhagen givetvis ikke har fulgt sin egen tankerække til sin logiske konklusion, nemlig at hun blot er et instrument for manden (Morgan Johansson). Med falsk bevidsthedskortet kan Åsa jo aldrig bevise, at hun aktivt, frivilligt og med åbne øjne har valgt en parlamentarisk karriere. (Saudi Arabien mener at en karriere indenfor politik er skidt for kvinder, og forhindrer derfor, venligt og velmenende, kvinder i at træffe det valg).

 

Det er dybt bekymrende, at agens og fri vilje 1. Kun tilskrives mænd. 2. Kun kan komme til udtryk ved at vælge det rigtige liv som udtænkt af bourgeoisiet: Åsa har fri vilje, fordi hun læste på uni, fik to børn og en flot politisk karriere. Åsa ville ikke kunne bruge sin frie vilje til at sælge sex. 

 

download (22)Når det der burde være et internt, og dermed mig ligegyldigt, svensk anliggende, alligevel kan blive et blogindlæg værdigt, handler det om at ingen er frie før luderen er fri. Frihed er også retten til at fejle, eller blot vælge at leve et liv, der ikke er skåret efter en skabelon godkendt af Johansson og Lindhagen, og frihed er selvfølgelig også at “være involveret i offerløse forbrydelser” på den anden side af jorden, uden at den racehygiejniske stat skal blande sig i det.

Sverige racehygiejne

Del to

Johansson og Lindhagen formår at rode så mange begreber sammen, at jeg ser mig nødsaget til hurtigt at skyde bare nogle af vildfarelserne ned:

Sexarbejde er ikke lig menneskehandel. Den altovervejende del af sexarbejde foregår frivilligt, fredeligt, uden tvang og vold. Landbrug og byggeri har desværre markant mere menneskehandel, men eftersom dén form for slaveri mestendels går ud over mænd, kan offerfeministiske svenskere selvfølgelig ikke se problemet. 

Tintin-Congo SC-pDe to ministre kan lige svinge sig op til at nævne klasseproblematikken, der som sædvanlig består i at forbyde fattige i at tjene penge, i særdeleshed skal mindrebemidlede kvinder kende deres plads, som er derhjemme i fattigdommen. Kvinder er ellers lønførende indenfor sexarbejde… 

Racisme iklædes ofte velmenenhed. At overrule andre landes lovgivning med foregangsargumenter er et gammelt, klamt trick. 

Sverige ligger på en flot fjerdeplads på Gay Happiness Index, men den seksuelle frihed skal åbenbart tøjles, hvis det står til Socialdemokratiet og Miljø Partiet. Bøsser må gerne bolle, men kun gratis… 

Det er problematisk at en ligestillings- og justitsminister ikke kan indse det himmelråbende sexistiske i at lave en kønnet lov. For at antage at en sexsælger altid er en kvinde, og en sexkøber altid er en mand er både dumt og falsk. Men indenfor den ‘logik’, skal de kvinder, der har købt sex af en afrikansk mand også i brummen, eller er det kun mændene, der tager tager til Fjernøsten?

 

Det er blevet en trend i Sverige at kaste med bomber og håndgranater. Omfanget blev så stort i 2017 at svenskerne fik et nyt ord “sprängdåd”, som selvsamme Aftonbladet opremser 9 styks af, alene i maj 2020. 41 personer blev skuddræbte i 2019, der havde 320 skudepisoder. Selvklart at en fængselscelle skal reserveres til en mand, der har fået en massage med happy ending på ferien. 

Den svenske stat kan ikke engang beskytte kvinder, der færdes på gaden eller er til koncert. Sverige nævnes, trods verdensmosterskabet i flest kvindelige ministre og mest ligestilling på papiret, ikke som et sikkert land for enlige kvindelige turister at tage til. Men hjemvendte turister skal i brummen for en blæser.

 

Sverige, du gamla du fria…





Pissesur og prostitueret

20 04 2009

Rock’n’roll røvtur med Virginie Despentes

af Nina Søndergaard

Virginie Despentes er pissesur. Det har hun været længe, og hvis navnet forekommer lidt bekendt, kan det være at det er fordi du har set filmen Blodsøstre (Baise-moi fra 2000) som var en fransk, dogmeagtig udgave af Thelma & Louise, bare helt uden formildende omstændigheder. Den skabte en masse postyr i Frankrig, plakater blev taget ned og filmen blev censureret. Det hjalp ikke just på Despentes’ humør. Men sådan er det, ifølge hende, i dagens Frankrig. Der er ingen lykkelige, hverken mænd eller kvinder, men det er pga. samfundets fallit på utallige områder, ikke kun det kønsmæssige, s. 18. Hun mener nemlig at kvindefrigørelsen har fundet sted, s. 17, og den betyder i hendes optik at man kan leve som man vil. Fx ved at frasige sig ægteskabet og leve som en mand, s. 17. Hun følte sig længe meget fjernt fra kvindesagen, fordi hun ikke så sig undertrykt pga. sit køn.
 
Hun har været meget i punkmiljøet, som hun mener giver styrke og empowerment til masser –især piger der ikke lige passer ind og hun har hængt ud med radikale på venstrefløjen. Det er værd at erindre når hun giver sig til at brokke sig over Coca Cola og makeup reklamer. Det lader nemlig til at være hendes opdragelse i det miljø der får hende til at sige det, mere end egentlig overbevisning, det afsløres især ved hendes meget spændende afsnit om prostitution.

Despentes har selv været sexarbejder, først i Lyon, dernæst i Paris. Før da arbejdede hun i et supermarked og var ”deprimeret over den tid det tog fra mig, over de få penge jeg tjente og over hvor let jeg brugte dem. (…) Måned efter måned lærte jeg at forstå den præcise betydning af et liv som hæderligt arbejdende kvinde.” s. 64. Efter at have tilløb i lang tid prøver hun så og får et kick ud af at blive forvandlet fra en ’gennemsigtig pige’ til en ’syndens skabning’. ”Jeg besad en vildt eftertragtet skat, min kusse, mine bryster, og adgangen til min krop antog en uhyre vigtighed.” s. 66. Som sexarbejder ser hun til sin store overraskelse også en anden, mere sårbar og skrøbelig side af mænd.

Dén skrøbelighed og sørgmodighed mændene viser hende, er for hende det sværeste ved jobbet, for de her sårbare mænd kunne Despentes ikke bare se som pengemaskiner, hun ynker dem og ser sit arbejde som velgørenhed, s. 69. Derudover blev kick’et af selvsikkerhed og styrke sværere at styre, akkurat som coke, s. 67. Men det er i Paris med drønhård konkurrence at Despentes for alvor oplever de negative sider af sexarbejdet. Der kom mistænkelige huller i hendes CV, hun slæbte løgn med hjem til sin kæreste og den lethedsfølelse fra de første sexsalg var forduftet, s. 78.

livvagten

Et interessant aspekt ved hendes virke som sexarbejder, er at det hjalp hende over den voldtægt hun blev udsat for som 17-årig. Den nat følte hun sig ’forbandet meget som kvinde’, fordi hun ikke turde trække den springkniv hun havde i jakkelommen, s. 49. Hun undrer sig efterfølgende over hvorfor der i disse gadgettider ikke er opfundet en dims til at sætte i kussen, der sprætter pikken op på enhver stodder der stikker pikken derind, s. 50. Hun undrer sig over tavsheden, den mur af tavshed der møder hende – dels taler hun ikke selv om hændelsen, dels kan hun ikke finde noget litteratur om det. Bøger har ellers altid hjulpet hende til at forstå sit liv, fx læste hun Gøgereden da hun blev indlagt på et psykiatrisk hospital, men hvad voldtægt angik fandt hun ikke noget, indtil hun stødte på Camille Paglia der mente at det var en risiko man løb som kvinde. Paglia mener at det er et vilkår, et uheld man kan komme ud for, frem for et mareridt der aldrig må ske, s.44.

 

Hun er træt af at det er så svært at fortælle om det her, fordi hun mødes med nedladenhed, foragt og malplacerede konklusioner, s.77. Det er især belastende når det kommer fra kvinder der er gift, og som anser kærlighed som en underforstået økonomisk kontrakt, s. 80. Penge betyder uafhængighed, og luderen markerer sin uafhængighed fra kærnefamilien og hjemmet ved at indtage byen, s. 83. Mænd behøver ikke at lyve overfor hende, for forholdet mellem den heteroseksuelle mandlige kunde og luderen er en sund og klar mellemkønslig kontrakt, s. 85. Det tror jeg gerne, men det er lidt pudsigt at Depentes synes at kapitalismen er en god idé, når den muliggør at mænd tjener en masse penge og vælger at bruge nogle af dem på at købe en seksuel ydelse af hende, men at det er skidt idé når hun ingen penge har. Det er samme logik man hører i et casino, når folk vinder er poker skægt, når de taber er det råddent. Men kapitalismekritikken er skam med i bogen, dog som en af de mindre overbevisende idéer. Tilslut vil jeg runde af med et citat om de stakkels prostituerede, som jo alle er ofre. Not. Værsgo til Virgines oplevelser på side 72.

sc3a6delighedsapostlen

”Den første gang jeg blev ansat i en massageklinik, kom jeg fra et miljø på den yderste venstrefløj hvor jeg altid havde hørt, og troet, at piger der prostituerede sig var ofre, enten ubevidste om det de gjorde eller manipuleret til det, under alle omstændigheder var det ikke ud fra deres eget frie valg. Virkeligheden ude i felten er helt anderledes. Den pige der lukkede op for mig på massageklinikken var sort og fik én til at tabe vejret, hun var en af de smukkeste piger jeg har set tæt på. Vanskeligt at få ondt af hende eller føle medlidenhed med sådan en skabning. Senere lærte jeg hende bedre at kende, hun var lidt yngre end mig, meget bedre socialt integreret, havde allerede arbejdet flere år i branchen, havde forlovet sig med en fyr hun elskede højt, hun havde en god humor og rigtig god musiksmag. Jeg syntes hun virkede solid, arbejdsom og beslutsom. Klarsynet og tilfreds med sit liv, i modsætning til mig eller de piger jeg kendte. Hun svarede overhovedet ikke til det billede jeg havde af en professionel sexarbejder. Hun var meget efterspurgt og tjente en formue hver dag, store beløb i kontanter som hun samvittighedsfuldt sparede op.”