Svensk beskyttelse ved umynddigørelse

23 05 2020

Af Nina Søndergaard

 

Sverige, der som bekendt indførte et forbud mod at købe sex i 1999, vil stramme skruen yderligere. Nu skal det være slut med bødestraf og sexkøbere skal direkte i fængsel, mener to ministre. Og velmenerne vil nu gøre alvor af at retsforfølge svenskere, som køber sex i udlandet. Dette sker selvfølgelig med den komplet fejlagtige begrundelse, at det er for at forhindre menneskehandel.

 

Der er så megen dumhed, villet blindhed, menneskeforagt og selvfedme i justits- og ligestillingsministerens indlæg, at det er svært at vide hvor man skal starte, men hovedproblemet at de sidestiller kvinder med børn, det sker 3, tre, gange i løbet af en side. 

 

Lighedstegnet mellem kvinder og børn er mit største principielle problem med det svenske sexkøbsforbud:  Antagelsen om at kvinder er små sarte væsner, ja faktisk blot store børn, der skal beskyttes mod dem selv. 

 

Morgan JohanssonDette kan udledes af det sindssyge faktum, at man kunne lade sig moms- og skatteværksregistrere som prostitueret, det er blot ulovligt for kunderne at købe éns ydelser. Så svenskerne vil ikke forhindre kvinder, de små pus, i at følge deres falske bevidsthed hen til det farlige sexarbejde, det er bare manden, den overvoksne og meransvarlige, der skal indse at han skal holde snitterne væk fra det store barn, den sexsælgende kvinde er. 

 

Dette komplet forkvaklede kønssyn ses nu ved at en svenskers sexkøb i udlandet skal retsforfølges derhjemme, med skærpet straf tilmed. Så vidt jeg ved, er den eneste forbrydelse, som de fleste lande straffer deres borgere for, uanset hvor forbrydelsen fandt sted, pædofilt overgreb. Dét er godt! Men det er meget ugodt at ville hamre ind i svenskernes skaller, at kvinder, der vælger at sælge sex, faktisk bare er børn, der ikke aner hvad de selv gør og derfor kræver først mandens beskyttelse – ved at han ikke køber sex af dem, dernæst statens Sveriges beskyttelse – ved at fængsle de mænd, der ikke fattede at en frivillig ydelse mellem to voksne faktisk er vold og overgreb – også i de lande, hvor sexsalg er nok så lovligt.

 

Åsa LindhagenDet er så grimt et syn på mænd og kvinder, at jeg fattes ord. Og det er uhyre problematisk, at Åsa Lindhagen givetvis ikke har fulgt sin egen tankerække til sin logiske konklusion, nemlig at hun blot er et instrument for manden (Morgan Johansson). Med falsk bevidsthedskortet kan Åsa jo aldrig bevise, at hun aktivt, frivilligt og med åbne øjne har valgt en parlamentarisk karriere. (Saudi Arabien mener at en karriere indenfor politik er skidt for kvinder, og forhindrer derfor, venligt og velmenende, kvinder i at træffe det valg).

 

Det er dybt bekymrende, at agens og fri vilje 1. Kun tilskrives mænd. 2. Kun kan komme til udtryk ved at vælge det rigtige liv som udtænkt af bourgeoisiet: Åsa har fri vilje, fordi hun læste på uni, fik to børn og en flot politisk karriere. Åsa ville ikke kunne bruge sin frie vilje til at sælge sex. 

 

download (22)Når det der burde være et internt, og dermed mig ligegyldigt, svensk anliggende, alligevel kan blive et blogindlæg værdigt, handler det om at ingen er frie før luderen er fri. Frihed er også retten til at fejle, eller blot vælge at leve et liv, der ikke er skåret efter en skabelon godkendt af Johansson og Lindhagen, og frihed er selvfølgelig også at “være involveret i offerløse forbrydelser” på den anden side af jorden, uden at den racehygiejniske stat skal blande sig i det.

Sverige racehygiejne

Del to

Johansson og Lindhagen formår at rode så mange begreber sammen, at jeg ser mig nødsaget til hurtigt at skyde bare nogle af vildfarelserne ned:

Sexarbejde er ikke lig menneskehandel. Den altovervejende del af sexarbejde foregår frivilligt, fredeligt, uden tvang og vold. Landbrug og byggeri har desværre markant mere menneskehandel, men eftersom dén form for slaveri mestendels går ud over mænd, kan offerfeministiske svenskere selvfølgelig ikke se problemet. 

Tintin-Congo SC-pDe to ministre kan lige svinge sig op til at nævne klasseproblematikken, der som sædvanlig består i at forbyde fattige i at tjene penge, i særdeleshed skal mindrebemidlede kvinder kende deres plads, som er derhjemme i fattigdommen. Kvinder er ellers lønførende indenfor sexarbejde… 

Racisme iklædes ofte velmenenhed. At overrule andre landes lovgivning med foregangsargumenter er et gammelt, klamt trick. 

Sverige ligger på en flot fjerdeplads på Gay Happiness Index, men den seksuelle frihed skal åbenbart tøjles, hvis det står til Socialdemokratiet og Miljø Partiet. Bøsser må gerne bolle, men kun gratis… 

Det er problematisk at en ligestillings- og justitsminister ikke kan indse det himmelråbende sexistiske i at lave en kønnet lov. For at antage at en sexsælger altid er en kvinde, og en sexkøber altid er en mand er både dumt og falsk. Men indenfor den ‘logik’, skal de kvinder, der har købt sex af en afrikansk mand også i brummen, eller er det kun mændene, der tager tager til Fjernøsten?

 

Det er blevet en trend i Sverige at kaste med bomber og håndgranater. Omfanget blev så stort i 2017 at svenskerne fik et nyt ord “sprängdåd”, som selvsamme Aftonbladet opremser 9 styks af, alene i maj 2020. 41 personer blev skuddræbte i 2019, der havde 320 skudepisoder. Selvklart at en fængselscelle skal reserveres til en mand, der har fået en massage med happy ending på ferien. 

Den svenske stat kan ikke engang beskytte kvinder, der færdes på gaden eller er til koncert. Sverige nævnes, trods verdensmosterskabet i flest kvindelige ministre og mest ligestilling på papiret, ikke som et sikkert land for enlige kvindelige turister at tage til. Men hjemvendte turister skal i brummen for en blæser.

 

Sverige, du gamla du fria…





Forbudsfløjens fanatisme

14 08 2015

Af Nina Søndergaard

 

Amnesty International har anbefalet en afkriminalisering af sexarbejde, da organisationen er kommet til den konklusion, at sexarbejdere er bedst tjent med og beskyttede af rettigheder, fremfor yderligere ulovliggørelse af deres arbejdsområde.

Denne beslutning har vakt vrede hos forbudsfløjen, der i årevis har propaganderet for at sexkøb skal gøres ulovligt ligesom i Sverige og Norge.

fanatisme

 

Tanja Rahm mente i Radio 24/7 at Amnesty International “ikke længere tillade sig at kalde sig selv en menneskerettighedsorganisation, med mindre de ikke længere anser kvinder som mennesker.. – For mænd kan nu, med Amnesty’s opbakning, udnytte, voldsudsætte og voldtage kvinder med få eller ingen ressourcer.”

Det er en bevidst fordrejning af hvad sexarbejderrettigheder går ud på, nemlig at beskytte den enkelte prostituerede mod udnyttelse fra både politi, udlejere og kunders side. Desuden er voldtægt, trusler, vold, mord, afpresning, tvang og menneskehandel naturligvis allerede forbudt.

Poul Erik Skov har, som tidligere formand for 3F, altid modarbejdet bedre arbejdsvilkår for sexarbejdere. Han har “tabt al respekt for denne organisation [Amnesty International]”. Det skal selvfølgelig stå ham frit for, men en anelse større ydmyghed havde klædt ham. Amnesty er en kæmpeorganisation, fyldt med knivskarpe hjerner fra hele verden og resolutionen er vedtaget efter årelang debat og vidensindsamling. Sikkert i stil med hvordan 3F arbejder. Uanset at han umiddelbart er uenig, så havde det være klædeligt lige at stoppe op og lytte efter, ligesom han nok gerne selv vil lyttes til.

Dansk Kvindesamfund vil som sædvanlig ikke være med til at støtte kvinder, der sælger sex. De definerer vold mod kvinder som “fysisk og psykisk vold, seksuel vold og chikane, sociale, økonomiske og materielle overgreb, voldtægt, pornografi, prostitution og kvindehandel.” Derfor vil DK ikke være med til at støtte at sexarbejdere får en bedre retssikkerhed… Dansk Kvindesamfund har alle dage ikke været imod ægteskabet som institution, på trods af de mange tvangsægteskaber der har fundet sted og som stadig pågår og at hustruer har en helt reel risiko for både vold og mord.

Men topmålet af religiøst raseri kommer fra 8. marts-initiativet. Den alenlange anonyme smøre er en gentagelse af alle de løgne som organisationen er fremkommet med alle årene: Prostituerede forsvinder, slås ihjel og er alle blevet udsat for overgreb som små. De har ikke andre valgmuligheder (derfor skal de fratages muligheden for at sælge sex under sikre forhold, begribeligvis) og i øvrigt er det en alfons, Donald Fox, der ene mand har fået ondsindet lobby’et Amnesty International til at anerkende sexarbejderrettigheder. -Hvis det var rigtigt at Fox formåede få mere end 7 millioner mennesker til at ændre mening, så burde 8. marts-initiativet overveje om ikke de skulle ansætte Fox.

Det er en villet blindhed 8. marts-initiativet lægger for dagen. Konklusionen er skrevet på forhånd, verden er fastlagt og kommer der forstyrrende fakta ind i billedet bliver de ved i samme rille og forsøger tilmed at miskreditere de formastelige. Lavmålet er dog opfordringen til at ikke længere at støtte Amnesty:

8martsinitiativ

“8. marts-initiativet anbefaler, at man melder sig ud af Amnesty Danmark”.

Det er forskruet og proportionsforvrænget i foruroligende grad. Fordi 8. marts-initiativet ser ondskab i købte knald, så vil 8. marts-initiativet pludselig godt være med til tortur og dødsstraf. 8. marts-initiativets folk er åbenbart også blevet komplet ligeglade med politiske fanger verden over. Alt det andet Amnesty International laver er nu irrelevant, fordi det eneste der tæller, er tilsyneladende at ludere presses til ikke at sælge sex. Bare der ikke længere findes sex for penge, så er det sgu i orden med krig, vold, tortur, undertrykkelse og forfølgelse?!

Det er for mig at se det endegyldige bevis for at forbudsfløjen er drevet af religiøs fanatisme og fejlplacerede følelser. At støtte sexarbejderrettigheder har intet overhovedet at gøre med at være “for” prostitution. Det er ikke et udtryk for personligt frisind at synes at alle arbejdere skal have ordentlige vilkår, selvom de arbejder med noget man ikke bryder sig om. At forsøge at undgå alle former for købesex i sit privatliv er fair og forståeligt, men at aktivt modarbejde øget sikkerhed med falske påstande og skyklapper for øjnene er forkasteligt.





Perspektiv med prosexfeminisme

26 06 2014

Af Nina Søndergaard

Grunden til at jeg kalder mig selv for feminist, er at kvinder historisk og globalt set har været andenrangsmennesker. Kvinder har heldigvis fået lige rettigheder her, men andre steder bliver piger og kvinder stadig set som en ulykke, et uheld, et undermenneske.

 

Jeg vil have lige rettigheder for alle kvinder, så vi får en verden hvor en nyfødt pige vækker lige så meget glæde og jubel som en nyfødt dreng, hvor piger går i skole, får en tryg og god opvækst og efterfølgende arbejdsliv, selvvalgte partnere og akkurat lige så mange børn hun ønsker sig.

 

imagesPigefostre fravælges i stor stil i Asien, afghanske kvinder skal indhylles til de får depression, d-vitaminmangel og mandlige læger selvfølgelig ikke må tilse en fremmed kvinde, slet ikke hvis hun kommer alene hen til hospitalet. Congolesiske kvinder bliver massevoldtaget. Saudiarabiske kvinder må ikke cykle. Eller køre i bil. Eller være alene i det offentlige rum.

 

Det kan jo ikke være rigtigt. Og så længe den form for ulighed foregår er der brug for kvindekamp, feminisme og ligestillingspolitik.

 

Det er der andre typer feminister der også mener, derfor afholdt de en konference, Nordisk Forum. I Sverige, som har flest kvindelige ministre, 13 ud af 25, og i top rent ligestillingsmæssigt. Den blev altså ikke afholdt i Saudi Arabien, for der er det forbudt for kvinder at færdes uledsagede rundt.

 

Der blev til slut fremsat 63 krav. Som Lennart Kiil har fremhævet er det ganske entydigt at kravene er fra kvinder til, eller mod, mænd og regeringer der fremstår som mandsdominerede, hvilket i både Sverige og Norges tilfælde (Norge har 9 kvindelige, 9 mandlige minstre) ikke er sandt.

 

Efter endt læsning sidder jeg med et meget dårligt indtryk: Kravene er med til at fastholde forestillingen om at kvinder er det svage køn der skal have særrettigheder og hjælp til alting.

 

GenderequalitymapBBCDernæst er det komplet perspektiv- og proportionsløst: Nogle af verdens rigeste og mest indflydelsesrige kvinder i verdens tryggeste, mest ligestillede og velstillede lande vil have hjælp til at forbyde offerløse ikke-forbrydelser, hvilket blot ville medføre endnu mere vatindpakning af kvinder.

 

Projektet er også faretruende nær kønsessentialisme, hvor kønnet alene giver en person en ganske særlig magt og glorie. Hvorfor skal halvdelen af kommende klimaråd udgøre kvinder? Fordi de er kvinder, ikke nødvendigvis på grund af deres kompetencer.

 

downloadFunktionshæmmede kvinder skal også have bedre vilkår, klart! mere handivenlighed overalt, men hvorfor kørestolsbrugende kvinder er så utroligt meget mere undertrykte og magtesløse end kørestolsbrugende mænd fik jeg ikke fat på. I Danmark og Sverige er de øverste ledere af handicapforbundene kvinder, kun Norge har en mand som leder af handicapforbundet på landsplan.

 

Ønsket om et sexkøbsforbud går igen mange gange, og de enkelte gange hvor tredjeverdens landes kvinder lige nævnes kobles ordet “menneskehandel” gerne på. Det er tilsyneladende umuligt at forestille sig at sexarbejde kan være et alternativ til at sygne hen af fattigdom, endsige at kvinder selv kan vælge at sælge sex eller at frihed (deres slutord) kan indebære sexarbejde.

 

Æresrelateret vold nævnes i en sætning. Det yder ikke retfærdighed for en som Ghazala. Hendes bror skød Ghazala, hvis "forbrydelse" var at forelske sig i afghanske Emal.

Æresrelateret vold nævnes i en sætning. Det yder ikke retfærdighed for en som Ghazala. Hendes bror skød Ghazala, hvis “forbrydelse” var at forelske sig i afghanske Emal.

I afsnit 4 om vold mod kvinder og piger sammenblandes igen prostitution og vold. Som om det er mere farligt at sælge sex end at være gift med en mand. Jeg så gerne flere Grevinde Danner hjem og mere fokus på vold mod kvinder – både på deres arbejdsplads og derhjemme, men hvordan “skyld og skam skal bekæmpes” ved at forbyde prostitution forstår jeg ikke. Eller mere præcist, at forbyde onde mænd at købe sex af kvinder, der i Sverige gerne må sælge sex og betale moms og skat som prostituerede, mens mænd skal tage ansvar for kvindernes manglende evne til at tage vare på eget liv.

 

Her tager jeg et punkt op, der på sin egen uklare facon viser at disse nordiske feminister hverken taler eller tænker på mine vegne. Min oversættelse.

 

Punkt 8.1 “De nordiske regeringer skal opstille tydelige mål for kvinders reelle muligheder for at være medborgere med opmærksomhed på udsatte gruppers behov og indsatser. Myndigheder prioriterer arbejde med nethad og chikanering af kvindelige politikere og andre kvinder i offentligheden.”

 

Hvilke grupnf2014per der er udsatte står uklart, for det defineres ikke. Hvis man ser på Danmark, defineres sexarbejdere som udsatte, men deres forsøg at skaffe sig indflydelse på lovgivning og det ‘hjælpe’-apparat de hører under, er forsøgt saboteret flere gange af netop en af hovedarrangørerne, nemlig Kvinderådet. Den næste sætning er vist ikke helt færdig, men nethad (trolling), altså vrisne kommentarer på blogge og sociale medier er åbenbart en af de største trusler Norden kender mod kvinder. Jeg går stærkt ind for god tone, men ytringsfriheden går altså forud for retten til at stå uimodsagt, hvilket tydeligvis er det disse nordiske feminister drømmer om.

 

At de heller ikke kan forestille sig at de andre uden videre modstand og brok  vil lade sig bestemme over, er skræmmende.

 

SelfDefense3Chikane, mord, vold, overfald og injurier er allerede forbudt. Hvad forbud med forbud skal gavne er uklart. Endnu en gang er det forbudsliderlighed der viser sit grimme ansigt, samtidig med at kvinder igen fremstilles som svage væsner der hverken kan svare igen, forsvare sine synspunkter eller tåle den mindste smule modstand.
Slutteligt er jeg overrasket over at kvindelige politikere og andre kvinder i offentligheden nævnes i samme gruppe som udsatte – men med mere end dobbelt så mange ord: Feministerne kan godt forholde sig til kvinder i offentligheden (de er der jo selv!), men ikke til den uklare suppe af de andre, de udsatte, dem vi ikke behøver at definere eller inddrage i diskussionen, men blot kan nævne for den gode rare selvfølelses skyld.

Hvis de mente dét med frihed, så er det ikke vejen frem med 63 krav, flere kvindekvoter og at fratage kvinder et erhverv med henvisning til hendes køn. Flere rettigheder, også til sexarbejdere, mere oplysning og uddannelse til alle og mindre formynderi, ja tak.

 





Sarthed og sexarbejde

10 03 2014

Af Nina Søndergaard

Her er et bud på én af årsagerne til at sexarbejde kan vække så megen harme. Måske er der noget i sexarbejdets Kvinder frastødes af prostituerede Ugebrevet A4natur der vækker væmmelse hos nogle, og at denne afsky ligger meget dybt i dem. Følelsen af at blive besudlet er både fysisk og moralsk. Undersøgelser (test dig selv – på engelsk) peger på at folk med lav ubehagstærskel er mere moralkonservative end folk der ikke væmmes nær så let.

Ted talk about disgust

 

Kropsvæsker

Andres kropsvæsker vækker ofte vores afsky, og nogle forskere mener at en mulig forklaring på forelskelse og dens dertilhørende ophidselse, er at den slukker for vores medfødte væmmelse overfor andres spyt, sved og safter. Safter som kan være smittefarlige.

Vi kommer til at sukke efter den udkårne og kysser gerne vor elskede i timevis, måske som forstade til mere intens udveksling af kropsvæsker.

Forelskelsen er næppe tilstede i det købte samleje (hvor der iøvrigt anvendes kondom), og den manglende forståelse for hvordan nogle så overhovedet kunne finde på at knalde alligevel, er måske ikke blot et levn fra kristen moral, men en rest fra urtiden – og altså langt sværere at komme udenom.

Samme kropsvæskeangst ses også i andre erhverv, hvor folk kommer i tæt berøring med andres kropsvæsker: Handsker hos hjemmeplejen og dental dams hos tandlæger fx. Det er fuldt fint og forståeligt, men at få tis eller savl på huden er meget sjældent farligt eller dødeligt.

Kroppens afstødte efterladenskaber

Det er ikke kun kropsvæsker der kan byde folk imod. Det kan hår og afføring også.

Frisører har ikke altid og overalt været velansete, i Indien er man gået til en yderlighed og har en dediceret frisørkaste (Nai). Moderne frisører er dybt fortørnede over at blive kaldt for barberer, hvilket opfattes som et nedladende ord og man kan også joke med at man laver noget barberarbejde, hvis man laver noget ubetydeligt.

Sexkundernes kropsbehåring nævnes ofte af prostitutionsmodstandere som noget ganske ækelt.

7b5627680aOgså referencer til afføring, noget naturligt vi aktivt forsøger at udelukke fra vores verden, dukker op de mærkeligste steder og afslører, i mine øjne, en for nogle dyb forbindelse mellem sexarbejde og afføring som noget der foregår i de nedre regioner og blot skal ud af den synlige verden. Sexarbejdere kan blive sammenlignet med kloakarbejdere. Ud af hundrede, ja tusindvis, af stillingsbetegnelser og job blev kloakarbejdere valgt frem for buschauffører, kioskekspedienter, sygeplejersker eller tv-værter.

Det er på mange punkter en besynderlig gruppe at sammenligne med, da mange kloakarbejdere er offentligt ansatte medarbejdere og ikke selvstændigt erhvervsdrivende som sexarbejdere.

Derudover har mange kloakarbejdere en længerevarende uddannelse rettet direkte mod kloakering: De er fx vvs’ere, rørlæggere eller ingeniører med speciale i afløb og kloakering – modsat sexarbejdere der ikke har kurser på VUC eller teknisk skole… (Mange sexarbejdere er skam veluddannede, men ikke faglærte). Endelig har kloakarbejdere et fagforbund i ryggen og er så uundværlige at alle landets kommuner har ansat kloakarbejdere, hvilket ikke just kan siges om sexarbejdere, som helst skal finde et andet erhverv.

Klamhed og konservatisme

Fordærvet betyder ikke kun forrådnet mad, men også en mental tilstand af umoral. En person kan også være klam, hvis vedkommende gør noget vi ikke selv ville gøre.

AGBR i TV2Afsky er en af de seneste reaktioner der bliver installeret i os. Små børn har kun ganske få, hvis overhovedet nogen, afskysreaktioner og spiser gladeligt sand, jordnøddesmør formet som lort og deler gulerødder med geder. Alt sammen noget som mor og far ikke synes godt om, og vil forsøge at forhindre, bl.a. ved at sige ”ad!” og lære barnet at væmmes for at undgå flere fejltagelser.

Det er forskelligt fra kultur til kultur hvad der er klamt eller ej, tænk blot på den islandske ret: rådden haj, det vil sige at der er masser af tillæring i væmmelse. I Uganda væmmes magthaverne så dybt ved bøsser, at homosex nu kan give livstidsstraf. Men hertillands er bøsser blevet accepterede i en grad at de har lov at gifte sig og adoptere.

Det danske homoeksempel vækker et lille håb om at sexarbejde måske en dag kan blive accepteret som det arbejde det er. Flere sexarbejdere har dog fortalt at det er vanskeligt at komme igennem med budskabet om at det overvældende flertal af kunder er ganske almindelige, rene, pæne mænd der ofte har gjort sig umage for at nette sig inden besøget. Det er både en skam og et argument for at følelsen af modbydelighed ligger dybt i mange modstandere af prostitution.





Sexarbejderrettigheder er sand solidaritet

1 03 2014

Af Nina Søndergaard

Der er mange grunde til at sexarbejde. En af grundene er ønsket om at blive mæt OG rigere. Dette ret grundlæggende ønske om at tjene penge er aldeles glemt af velstående velmenere, der altid selv har kunnet gøre hvad de havde lyst til. Inklusive udelukkende at have pengefri, romantisk og 100 % lystfyldt sex. Det mener de er bedst, derfor vil de nu forbyde sexkøb, således at andre i hvert fald ikke skal have sexarbejde som mulighed for at tjene så godt som de selv gør.

Et medlem af EU-parlamentet tjener ca. 711.000 kroner om året, et medlem af folketinget mere end 600.000, det samme som en fastsat universitetsprofessor. En gennemsnitsdansker tjener næsten 25 gange mere end gennemsnitsnigerianeren. Mere end en milliard mennesker lever af mindre end 1,25 $ om dagen, mindre end en tier.

Poverty

 

EU mod sexarbejde

EU-parlamentet har desværre anbefalet et EU-dækkende forbud mod køb af seksuelle ydelser i stil med de fejlslagne love Sverige og Norge har vedtaget.

Udover at det jo ikke har hjulpet de mest udsatte sexarbejdere eller fået antallet af voldtægter eller traffickingsager til at gå ned, tværtimod, så er det også den helt forkerte vej at gå med hensyn til både ligestilling og EU’s oprindelige projekt: At skabe fred gennem frihandel.

Ligestilling betyder at kvinder må tjene deres egne penge

Alle oplyste økonomer er enige om at ligestilling også er godt for økonomien: Når kvinder kan eje jord, varer og andre produktionsmidler kan de også handle og bidrage til væksten. EU har længe anerkendt dette faktum, og støtter og yder mikrolån til kvinder i Afrika og Europa (jo!). Kvinderne kan dermed få lov til at tjene penge på noget EU finder anstændigt, så som frugtsalg eller tøjsyning og for alt i verden altså ikke sexarbejde.

Det er meget uheldigt, kvindeundertrykkende og vækstforringende at gennem lovgivning skabe et skævt kønsopdelt arbejdsmarked og direkte holde kvinder ude af handel, blot fordi denne handel drejer sig om s-e-x, og ikke fødevarer, gardiner eller hårklipning. Havde forbuddet gået ud på at mænd ikke længere måtte købe tøj af kvindelige tøjforhandlere, fordi tøjsalg er kvindeundertrykkende, havde det været aldeles åbenlyst for alle at forbuddet er en dårlig idé.

Det nytter ikke meget at sende piger i skole, lade dem få lægehjælp og uddannelse og så forhindre dem gennem lovgivningen i at anvende deres voksne tid, kræfter og talenter på et uskadeligt område som tilfældigvis lige støder magthavernes moral.

Frihandel skaber fred

images (4)Frihandel skaber fred blandt andet fordi både køber og sælger har den største interesse i at handlen går godt og glat igennem. Dette gælder selvfølgelig også sexsalg, hvor det heldigvis kun er en  brøkdel af kunderne der ikke fatter spillereglerne og overfalder sexarbejderen (værst ser det ud for sexarbejdere på gaden, en gruppe der har få rettigheder).

Grunden til at både køber og sælger gerne vil være venner lige i salgsøjeblikket, er at de begge to går gladere derfra: Køber fordi vedkommende fik den ønskede vare eller ydelse, sælger fordi vedkommende er lidt rigere og selv kan købe varer og ydelser. Som fx en iPhone der koster omtrent en tredjedel af den gennemsnitlige nigerianske årsløn. Omkring 50 lande har et lavere BNP pr. indbygger, så Nigeria er sådan set fint med i kapløbet…

Eller sende penge hjem til sin familie, så børnene kan komme i skole, husets tag blive lappet og bedste kan få mad og medicin. Det er en hyklerisk og væmmelig flabethed uden lige at rige mennesker, der tilfældigvis er født det helt rigtige sted og dermed fået mad, uddannelse og lægehjælp i den grad vil FORHINDRE andre i at få del i samme goder.

LifeexpentancyEn kvinde født i Nigeria kan forvente at blive 53 år gammel, og i det korte liv må hun endelig ikke komme til Europa for at sexarbejde, og tjene sine penge selv og sende nogle penge tilbage. Dette på trods af at der blev sendt ca. 21 milliarder dollars hjem til Nigeria sidste år, og at penge der sendes hjem 1) faktisk når frem, modsat meget u-landsbistand 2) bruges bedre end u-landsbistand.

U-landshjælp er måske endda direkte skadeligt og har i hvert fald meget sjældent hjulpet blivende vækst frem. Det ser tilmed ud til at u-landshjælp fremmer krige. Uanset hvad, er der et stort sammenfald mellem krig og fattigdom, en fattigdom som velstående velmenere ikke ønsker lindret gennem sexarbejde og rettigheder, men kun forværret gennem forbud.

NOTE: Jeg er hverken FOR sexarbejde som sådan, særrettigheder til sexarbejdere eller nødvendigvis et grænseløst Europa, men jeg vil blot påpege at dét at forhindre kvinder i at tjene penge er sandelig heller ikke er vejen frem.

Problemet med sextrafficking er for det første nok mindre end forventet og for det andet kræver det et længere, sejere træk: Nemlig at uddanne og løfte kvinder ud af fattigdom, noget et sexkøbsforbud heller ikke fremmer. Desuden er tvang og trafficking allerede forbudt, og hvad forbud på forbud skulle hjælpe står uklart.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

21 07 2011

Af Nina Søndergaard

 

Vi skal ikke tillade kvinder at sælge deres kroppe, vi sælger da heller ikke vores organer til transplantation!

En misforståelse af prostitutionen, er at kvinder (bemærk at mænd og transkønnede atter lades ude af ligningen) sælger deres krop: Nej, de sælger en serviceydelse der rigtig nok kan være, men ikke nødvendigvis er, af intim karakter.

Dernæst er en væsentlig forskel på en lever eller et hjerte og et på timebasis udlejet kønsorgan, at kønsorganet sidder fast på en rigtig levende person, der kan bruge sin krop og kønsdele igen og igen. Transplanterede organer er måske genbrug, men kan slet ikke sammenlignes med med den lette (gen)anvendelse beboeren af en hel krop har, og organtransplantation i Danmark foregår stort set udelukkende fra (hjerne)død til levende, ikke mellem levende.

Hermed kommer vi også til en anden væsensforskel mellem prostitution og organtransplantation: Sexarbejde foregår stort set altid blot mellem to personer, ligesom alt muligt andet sex. Det kan også være hurtigt overstået og indebærer uhyre sjældent nogen former for livsfare for de involverede, også meget sjældent har brug for lægehjælp efter transaktionen.

Det er i stærk modsætning til organtransplantation der naturnødvendigt altid omfatter flere mennesker: Læger, kirurger, narkosesygeplejersker, portører etc. i timelange operationer. Dernæst skal der hyppig kontrol og medicin til begge parter efter indgrebet. Den stadigt store risiko for komplikationer, for begge parter, er også en meget tungtvejende årsag til at salg af organer fra levende ikke er blevet legal og statsreguleret: Skulle det vise sig at donoren flere år efter selv får problemer med sin tilbageblevne nyre, hvad så? Har vedkommende så krav på at få sin nyre igen? Skal modtager betale behandlingen?

Det er noget ganske andet at tage noget synligt, en hel konkret legemsdel, og flytte det permanent ind i et andet menneske, end at købe sig adgang til et andet menneskes krop for en kort bemærkning.

 

 

Samfundet bør ikke acceptere at mænd køber adgang til kvinders kroppe.

Det er alt for simpelt at antage at køberne kun er mænd og at sælgerne kun er kvinder. Det er rigtigt at sådan ser det oftest ud, men der findes også mænd og transkønnede der sælger sex. Både til mænd og kvinder. Og kvinder køber også sex af både mænd, kvinder og transkønnede – ofte sammen med deres mand, men stadig som del af sextransaktionen på købers side.

Hermed er alle forsøg på at stille så simple ligninger op afvist, enhver seriøs diskussion af prostitution og skal tage højde for at kønsfordelingen slet ikke er så enkel endda.

 

Prostitution er det fremmeste udtryk for kvindeundertrykkelse i et mandsdomineret samfund.

Problemerne med denne antagelse står i kø: Definitionen og analysen af magt er alt for simpelt og snæver, og tager i for høj grad netop mandssamfundets idéer om magt til sig. Magt sættes lig penge, men det glemmes at sælgeren netop FÅR penge af køber, og får dermed større købekraft og magt end før transaktionen.

Dernæst er samspillet mellem køber og sælger alt for simpelt stillet op. Sælger har noget der er så attraktivt (ofte det ultimativt kvindelige), at køber gerne vil give penge for at få lov til at komme i nærheden af det for en kort bemærkning. Og de helt konkrete forhandlinger og menneskelige samspil tages også ud af ligningen.

Dernæst er problemet at præmissen er at mænd ALTID har magt og er undertrykkende og at kvinder ALDRIG har magt, og altid er undertrykte. Og alle udsagn med ord som altid og aldrig om så komplekse fænomener som menneskelig seksualitet er ugyldige. Alle mennesker rummer utallige facetter og møder mellem mennesker, uanset i hvilken sammenhæng, kan ikke godt sættes på ligninger og ind i faste skemaer.

Skjult i udsagnet er også en nedvurdering af både mænd og kvinder. Mænd ses overgribere og krænkere. Kvinder som viljesløse væsener, der aldrig kan bestyrkes eller opnå magt og indflydelse (hverken på sit eget liv eller samfundet).

Slutteligt anses al købesex også som undertrykkende, uanset at de involverede parter ikke nødvendigvis opfatter det sådan, og det er problematisk at prakke folk en mening på: I dette tilfælde at folk skal opfatte den frivillige transaktion som værende ubehagelig.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

20 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

Overskrifterne er et argument for at prostitution skal forbydes, brødteksten er begrundelser for at det meget voldsomme indgreb i menneskers frihed og selvforvaltning som en kriminalisering er, ikke er en farbar vej. At den enkelte person kan synes og føle at prostitution er skidt, er ganske i orden, det er ikke det samme som at ville smide folk i fængsel for det.

 

 

Forbuddet skal følges op med sociale indsatser.

Der behøver ikke at være et forbud for at være hjælp. Det er ikke forbudt at spille fodbold og vi forventer at blive lappet sammen af lægerne, hvis vi går i stykker under en fodboldkamp. Det er muligt at hjælpe alkoholikere til at blive tørlagte uden at forbyde alkohol. Derfor er tiltagenes rækkefølge meget mistænkelig.

 

Et frit samfund bør ikke give folk friheden til at gå i hundene.

Præmissen om at sexarbejde naturnødvendigt medfører død og destruktion er ikke på plads, da prostitution ikke er bevist skadeligt i sig selv, men problemet er langt større. Vi bliver nødt til at stole på at voksne, myndige, normaltbegavede og non-psykotiske mennesker kan træffe egne valg, undgå de værste farer og mærke deres egne grænser, uden at samfundet skal forbyde alt muligt der potentielt kan være skadeligt.

Arbejde kan medføre skader, både som i arbejdsulykker og som i stress og nedsat energi, der går udover hjemmefronten. Løsningen er ikke at forbyde alle former for arbejde.

Børn kan medføre skader, både ved selve fødslen, der stadig er meget farlig for både mor og barn, ved høre- eller løfteskader eller ved at uforvarende ødelægge ægteskaber. Løsningen er ikke at forbyde folk at få børn.

Hobbies kan medføre skader, både ved uheld og nedslidning (fx skulderskader af strikning). Løsningen er ikke at folk ikke må gå til pileflet, spille trompet eller samle modelfly.

Dermed behøver vi slet ikke at inddrage alkoholikere og andre der meget tydeligt skader sig selv, vi kan bare sige at folk også kan ødelægge sig selv gennem almindeligheder som kontorarbejde eller ved at stå på ski – eller alt mulig andet, der er acceptabelt og ikke umiddelbart skidt.

 

Stort set alle prostituerede er blevet misbrugte som børn, og skal derfor ikke have lov til at sexarbejde.

Det er altid behageligt at kunne afskrive andres uforståelige gerninger med en ”god” forklaring, som fx en barndom.

De undersøgelser der viser at en stor del af sexarbejderne har været udsat for seksuelle krænkelser i barndommen, er ofte fejlbehæftede. Fx er definitionen af seksuelt overgreb tit mere elastisk end godt er, dernæst er mange undersøgelser af prostitution biased af at have en overvægt af gadepiger, der udgør et fåtal af det samlede antal sexarbejdere. Og mange gadepiger har desværre belastede baggrunde.

Selvom det skulle være godtgjort at hver en sexarbejder skulle være blevet groft krænket i barndommen, så mangler der stadig en begrundelse for at skulle straffe en voksen for at have været offer for en forbrydelse som barn.

Det er kun fordi sexarbejde har med sex at gøre, og at de fleste sexarbejdere er kvinder (som anses for at være som børn, og dermed havende behov for særregler for at kunne forvalte deres eget voksenliv), at denne ugyldige slutning drages. Havde man spurgt dørmænd om de havde fået et par på kassen som børn, så ville mange måske svare ja, men ingen finder på at forbyde dørmænd i at søge jobbet, der har høj risiko for vold. – Eller folk i at gå i byen, blive berusede og dermed mere aggressive, hvilket ofte går ud over dørmænd.

Det er en dobbelt straf, udgrænsning og stakkelsgørelse af de sexarbejdere der rent faktisk er blevet overgrebne som børn, at ville kriminalisere deres voksenvalg. Det vil heller ikke være med til at afhjælpe det egentlige problem, nemlig at overgrebene mod børnene finder sted. For at forhindre dét skal der andre tiltag til end blot endnu en lov og endnu en straf.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

19 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

I Prostitution er ikke et frit valg (og må derfor forbydes).

Nu er begrebet frit valg naturligvis problematisk, men uomgængeligt, da det er den eneste tese om menneskets livsvalg, der formår at indfange at hvert eneste menneskeliv leves indefra, og at ethvert menneske består af en irreducibel og helt unik mængde af tanker, følelser, minder og oplevelser.

Selvom fatalister, genetikere, marxister, strukturalister og troende måtte mene at alle vore handlinger er styret af skæbnen /generne/ markedskræfterne/ uundslippelige magtsstrukturer/ Gud, så fejler alle disse teorier i at tage højde for at langt de fleste mennesker ikke ser sig fuldstændigt spejlet i teorierne, og at de fleste mennesker oplever at de træffer egne valg: Du vælger at læse dette, fremfor at gøre noget andet lige nu, muligvis har du også hentet en kop kaffe imens. Det føltes næppe som om Gud eller dine gener tvang dig til det, vel? Du havde lyst til en kop kaffe, derfor drak du én.

Hvis det lyder som om jeg hermed vrænger næse af de strukturelle forklaringer, så skyldes det at det er svært at sige at strukturen bestemmer dine valg på et mere overordnet plan: dit arbejde, men ikke på et mikroplan: tage en kop kaffe eller lade være. Diskussionen om hvorfor du så havde lyst til kaffe er en anden.

Dernæst er problemet med argumentet om at prostitution ikke kan være et frit valg, at det frie valg dermed defineres som friheden til at få sig et pænt og anstændigt arbejde og gifte sig godt. Det er glimrende, men hvis de valg skal fremtvinges, så er de netop ikke frie mere, men totalitære og undertrykkende.

Hermed kommer vi til at det frie valg ofte er uforståeligt for udenforstående. Tit fatter vi simpelthen ikke hinandens bevæggrunde eller lyster. Hvorfor nogle gider at cykle opad bjerge eller gnaske gorgonzola i sig forstår jeg ikke, men min undren kan aldrig blive til et argument for at forbyde disse ting, da de ikke er skadelige og bliver valgt med stor lyst og glæde af nogle. Altså må jeg og samfundet acceptere at nogle åbenbart træffer det valg at blive cykelrytter, osteforhandler eller sexarbejder.

 

II Prostitution er ikke et frit valg (og må derfor forbydes).

Et af de problemer der er medfødt i tanken om det frie valg, at det lyder som om at der er uendelige valgmuligheder. Det er også skjult at ethvert valg indebærer fravalg, og at nogle valg har flere konsekvenser end andre, men det ærgeligste er klart at frihed sættes lig uendelighed.

Det er jo løgn. Det er desværre sådan at vi kommer meget forskelligt fra start: Nogle har valgt at lade sig føde af rige og raske forældre, andre er handicappede, nogle kommer ud for ulykker og andre er bare heldige.

Jo rigere man er, des flere valgmuligheder har man. Velstand giver den enkelte mulighed for at foretage sig andet end lige præcis at knokle for at overleve. Nogle sexarbejdere kan tjene penge på mange andre måder, men har vurderet at sexarbejde alt i alt er den bedste måde for dem at nå deres ønskede velstandsniveau. Andre har knap så mange hylder at vælge fra, men vælger stadig at sexarbejde fordi det anses som mindre træls end at komme på kontanthjælp/ arbejde på fabrik/ hakke sukkerrør/ undvære stoffer. Det er stadig den enkelte person der vælger at sexarbejde, fremfor at foretage sig noget andet.

Fortalere for et sexkøbsforbud har også det problem, at de gennem et forbud fratager folk endnu en ærlig og hæderlig erhvervsmulighed, og at dem der netop vrisser af det frie valg er med til at aktivt begrænse andres valgmuligheder og gøre deres liv endnu mere ufrit.

Det vil især gå udover fattige kvinder med lav eller ingen uddannelse. Også disse kvinder må have lov at forbedre deres liv eller bare købe sig til luksus, og det kan sexarbejde gøre dem i stand til. De skulle gerne have bedre arbejdsforhold og det fåes selvfølgelig ikke ved at kriminalisere hverken dem eller kunderne.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

18 07 2011

 

Af Nina Søndergaard

 

I Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Nej. Det største problem for sexarbejdere i Danmark er stigmatisering, altså at omverdenen ikke accepterer sexarbejde som netop et arbejde. Der er ingen som helst beviser for at sexarbejde er fysisk skadeligt, nærmest tværtimod.

Når det kan se anderledes ud, skyldes det i høj grad de meget synlige stofbrugende sexarbejdere på gaden, som ofte har en del andre problemer.

Sexarbejdere kan dog benytte sig af en såkaldt coping-strategi der hedder disassociation, hvor de lader som om de ikke ”er der”, mens de har sex med en kunde. Det er i længden ikke særlig godt for sexarbejderen, der kan få problemer med at mærke sig selv og sine grænser. Det er dog et åbent spørgsmål om ikke mange andre arbejdere har gjort det samme når de lagde mursten ovenpå mursten, pakkede pakninger i papkasser eller skiftede ble. Det er kun i forbindelse med sex og sexarbejde at man 1) overhovedet finder på at spørge 2) anser disassociation så negativt.

 

II Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Selvom prostitution ikke kan påvises at være skadeligt i sig selv, så kan nogle mennesker godt tage skade af at sexarbejde. Især er samfundets fordømmelse et stort problem for alle sexarbejdere. Det er et vilkår der adskiller sexarbejde fra stort set alle andre jobs, da samfundet ikke ser ned på blomsterbindere, direktører, fiskehandlere, klassiske arkæologer eller tømrere.

Dermed er der heller ikke mange undersøgelser, hvor man har spurgt grønthandlere og snedkere om de har taget psykisk skade af at lange æbler over disken eller høvle lægter, selvom det er akkurat lige så sandsynligt som at en sexarbejder får det skidt af at sexarbejde. Ja, faktisk viser en undersøgelse fra 2007 foretaget af FTF, at 20 % af medlemmerne syntes at deres job var for følelsesmæssigt belastende, men ingen forslår at forbyde ældrepleje eller administration.

Det er i allerhøjeste grad samfundets negative syn på sexarbejde, der er et problem for sexarbejdere – og det vil komme endnu mere tydeligt til udtryk af et forbud, om det er mod at købe eller sælge sex.

 

III Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Selvom det var skadeligt, hvad ingen ordentlige og redelige undersøgelser endnu har formået at vise, så er der stadig det problem at der er masser af andre erhverv som virkeligt, uomtvisteligt er skadelige og direkte livsforkortende, men som accepteres og endda omfattes af arbejdsmiljølove der afhjælper nogle af de allerværste gener og ulykker.

Det er meget farligt at arbejde på boreplatforme eller byggepladser. Løsningen er at iværksætte sikkerhedsforanstaltninger, ikke at forbyde borebisser at søge jobbet eller at forbyde alle nybyggerier.

Selvom selve produktionen af biler, cigaretter eller stole ikke nødvendigvis er skadelig i sig selv, så er slutproduktet farligt (cigaretter) eller kan være det (biler kan forurene og køre folk ned og stole kan opfordre til stillesiddende arbejde som er skidt i længden). Ingen finder på at forbyde salg af biler eller lænestole af den grund.

 

IV Prostitution er skadeligt og skal derfor forbydes.

Prostitution er ligesom alle andre mellemmenneskelige fænomener komplekst, modsatrettet og mangefacetteret, altså vil det kunne medføre både glæde og ulykke. Akkurat ligesom ægteskaber.

Mange er ulykkeligt gift og det kan være vanskeligt at komme ud af et ægteskab. Det lader også til at især kvinder kan få store problemer gennem ægteskab: Risiko for at blive myrdet af sin mand, stor risiko for partnervold, og for kvinder er der ikke mange ekstra leveår at hente gennem ægteskab (modsat gifte mænd der lever længere end ungkarle), måske snarere tværtimod.

Men at forbyde folk at gifte sig falder ingen ind.





Argumenter mod kriminalisering af prostitution

17 07 2011

Af Nina Søndergaard

Et sexkøbsforbud vil være en sejr for ligestillingen.

Nej, det vil tværtimod være et tilbageskridt, da ligestilling går ud på at stille kønnene lige og give dem lige muligheder. Ikke at fratage det ene eller andet køn en erhvervmulighed.

Enhver begrænsning af kvinders ret til selvbestemmelse og selvforvaltning med henvisning til hendes køn, skal afvises som det magtbegærlige udtryk for patriarkalsk tankegang det er, uanset om det bliver udtrykt af andre kvinder.

En kriminalisering af især mandlige sexkunder, er også at vælte ansvar for kvinder over på mænd. En mand bliver i kraft af sit køn og deraf ”overlegne magtposition” pludselig gjort ansvarlig for det valg sexarbejderen selv traf, og den mandlige kunde forventes at vide bedre om sælgerens tarv end den sexarbejdende kvinde selv gør.

Førhen skulle kvinder også beskyttes mod de farer og ulemper et erhvervsarbejde kunne medføre, og holdes inde i det trygge hjem. Det var også for at aflaste kvinder for besværet med formueforvaltning, at kvinder tidligere ikke selv kunne åbne en bankkonto, købe fast ejendom eller på anden vis bestemme over sine penge.

 

Man afholdt også kvinder fra at løbe marathonløb, da man mente at livmoderen kunne falde ud under langdistanceløb. Det har vist sig ikke at holde stik, og der er faktisk en del kvinder der er ret gode til at løbe temmelig langt. Dette eksempel skulle også gerne vise at få retten til at prøve kræfter med noget er ikke det samme som pligten til at gøre det.

Forskellen på datidens velmenende, men grimme, uheldige og komplet unødvendige beskyttelse af kvinder, det såkaldte svage køn, og nutidens er den samme.

 

At forbyde prostitution er at sende et vigtigt signal, vi accepterer jo heller ikke børnearbejde, vel?

Allerede inden vi kommer til at signalpolitik er et onde, er det vigtigt at påpege at sexarbejde er noget der foregår mellem og foretages af voksne, myndige mennesker.

I Danmark og en del andre lande er det ulovligt at købe sex af personer under 18 år (§ 223), hvilket er godt. Efter politiets skøn er der stort set heller ikke, hvis overhovedet noget, børneprostitution i Danmark.

Derfor skal alle sammenligninger og paralleller med kvinder og børn afvises som det vås det er.

Den form for misforstået beskyttelse af kvinder bunder i et grimt kvindesyn, hvor kvinder anses for at være som børn: Ufærdige, uselvstændige væsener der har brug for samfundets beskyttelse og særregler for at leve.

Man skal aldrig lade sig narre af at det nu om stunder ofte er kvinder der fremfører sætninger, hvori sammenligninger med børnebeskyttelse og prostitution indgår. De vil naturligvis selv have sig frabedt at blive sammenlignet med børn der ikke kan tage vare på sig selv, da disse kvinder mener at de kan træffe egne beslutninger.

Disse kvinder har inkorpereret mandssamfundets idealer og tror dermed at de har en fri vilje. De kvinder der ikke vælger som dem, anses for ikke at have en fri vilje og skal derfor tvinges ind på den rette vej – der ikke omfatter salg af sex.