Dement var tørstig – fik en stikpille i stedet

6 03 2011

Af Nina Søndergaard

Overskriften KUNNE have været Ekstra Bladets der havde afsløret endnu en omgang umenneskelig behandling på et af landets plejehjem. I stedet var DR’s overskrift at ”Plejehjemsbeboere får piller mod seksualdriften”. I Tønder og Sønderborg giver man, ganske vist i samråd med læger og pårørende, beroligende medicin til demente der er seksuelt frustrerede og lægger an eller endda hånd på personalet.

Inden jeg tager fat på de mere konkrete aspekter af sagen, ser jeg overordnet på det her som endnu en afstandtagen til seksualdriften. Der har været et stort ramaskrig over at ældre har fået lov til at gå med en lortefyldt ble i et døgn eller mere, selvom vi almindeligvis ikke taler om afføring, erkender alle at det er forkert og uværdigt at der ikke bliver taget hånd om det, hvis skideren selv har problemer. Forargelsen er også stor (og retfærdig i mine øjne) over at ældre, hospitalspatienter og fanger får den usleste, fadeste og kedeligste kost.

Men sex er simpelthen for grimt at tale og tage hånd om. Og hvis normalsamfundet ikke bryder sig om personen eller vedkommendes lyster, ja så kan man da bare fratage dem mulighederne og/eller lysterne. Piger blev sendt til De Kellerske Anstalter bl.a. for at bolle omkring, især hvis pigen var lidt dum eller balstyrig (ADHD i vore dage). Det tager vi afstand fra i dag og gør akkurat det samme, bare lidt mere diskret.

Københavns kommune har jo med københavner-kodekset været helt klare i mælet: Sex er noget gris og et område af livet som plejere ikke må hjælpe med. En plejer må gerne hjælpe med at tørre røv, løfte drikkeglas, få en bruger til psykolog eller præst, men uha da om man skal tage sig af det der sex. Hvis ikke en person ikke kan finde ud af at indordne sig i et ægteskab og klare griseriet selv, så var det bare ærgreligt for vedkommende. Og hvis ikke personens sexlyst blot visner af sig selv – som man åbenbart håber – så hjælper man gerne glemslen på vej med piller og ikke en spiller.

Rygdækning: Jeg forstår godt at den enkelte plejer ikke gider at blive lagt an på af en bruger, jeg forstår såmænd også godt at det kan være vanskeligt at forholde sig til at en olding eller éns gamle moder har seksuelle behov. Det er, så vidt jeg ved, heller ikke noget der undervises meget i på hverken pædagog-, sygeplejerske- eller SOSU-uddannelserne og det er i hvert fald ikke noget som samfundet taler om.

 

For mig at se vil det også være helt rimeligt at en plejer kan sige nej til at formidle kontakt til fx en sexarbejder, ligesom man har lov at sige nej til at spise (svine)kød eller deltage i gudstjenester. Men at sige at INGEN plejere må hjælpe en bruger til et bedre sexualliv, det er simpelthen forkert. Både overfor brugeren der dermed er afskåret fra at få et fuldt og helt liv, men også overfor en plejer der egentlig gerne vil hjælpe og gøre godt.

Uanset at det kan være ubehageligt, må vi se i øjnene at sexlysten er en ganske naturlig drift der følger os livet igennem, ganske som sult, tørst, anerkendelsestrang, samtalebehov og alle de andre drifter der sørger for at holde os i live og til ilden. Og drifter kan måske kvæles ved hjælp af piller, men de slås ikke ihjel og de bliver sandelig ikke tilfredstillet: ”Også i Tønder Kommune får enkelte plejehjembeboere beroligende piller, hvis en borger er forpint af seksuel frustration:” – Forestil dig at det er DIG der får en pille mod din sult, samtaletrang eller seksualdrift….