En boganmeldelse af Kærlighedskontrakten af Sara Skaarup
Af Nina Søndergaard
Topkarakter
Bogen får syv hjerter, tolv, 100!
Kærlighedskontrakten er en selvhjælpsbog til dem der gerne vil åbne deres forhold, og få mere kærlighed, glæde og erotik ind i tosomheden. Her forklares det roligt og afdæmpet hvad polyamori er, hvordan nogle par griber åbningen an og hvad nogle af faldgruberne er. Skaarup er en glimrende rejsefører og viser nogle veje ind i en kærlighedsform som kunne være flere forundt. Det gør hun både med teori, eksempler og anvisninger.
Det er både lavpraktisk og konkret – uden at blive kvalmt eller kvælende. Og teoretisk og overordnet – uden at blive belærende, tørt eller højtflyvende. Det er dybtfølt alvor i en verden af pop og alene af dén grund stærkt anbefalelsesværdig.
Målgruppen er heteropar, måske med børn. Men homoer er også velkomne i Skaarups rare kønsneutrale omtale af ’din partner’. Målgruppen tilhører A-holdet med arbejde, hus, bil og passende travlt. Det er ofte mennesker der vil have meget ud af tilværelsen, og som er villige til at arbejde for det. Og arbejde det skal man, hvis man vil det åbne forhold. Skaarup sammenligner selv forholdsformen med fysisk træning eller arbejde, og belønningen er uendelige mængder kærlighed og glæde, der måske har bedre muligheder for at bestå i mere end de berømte syv år et moderne, serielt monogamt forhold varer.
Skaarups guide er fantastisk og så rummelig, at jeg føler mig sikker på at selv ’overbeviste monogame’ kan få udbytte af den. For som Peter siger i bogen, er friheden og viden om den mulige åbning måske mere vigtig end selve det konkrete udbytte.
Medglæde
Åbne forhold er både meget krævende og givende. Meget handler om selverkendelse og kommunikation og følger man ”opskriften”, så bliver man givetvis et bedre menneske uanset seksuel orientering, alder, hudfarve, køn eller livsforhold.
Der er nogle af tingene jeg vil tage til mig, og i andre følte jeg mig stærkt bekræftet, hvilket jeg godt må sige: Hvis man lever sandt og ærligt og i nogenlunde overensstemmelse med sine behov og idealer, så lever man godt, smukt, stærkt og ægte. Det lyder skrækkeligt i en hurtig tid fyldt med pop, jagt på autencitet og nærvær. Jeg fik tårer i øjnene flere steder, fordi det ramte dybt og stærkt. Skaarup formår at skrive om selve kærnen i livet med ro og afklarethed, og så er det jo op til læseren selv at gribe dagen.
At vælge den polyamourøse vej er at forpligte sig til et meget ansvarsbevidst liv. Det forøges selvfølgelig kun af børn, men også uden børn (eller partner eller elskere/elskerinder) er det et liv i ærlighed og kærlighed – og uden de manuskripter og guidelines der for automatheteroer i monogame ’normale’ forhold. Det er hårdt arbejde og usikkert, men måske får man belønning i form af så meget kærlighed og kraft at man kunne drive et kraftværk.
Både bogen her, og alle de polyamourøse jeg har mødt, kredser om begreber som vækst og glæde. Som blandt andet kommer gennem fokus. Skaarup siger faktisk nej og lad være rigtig mange steder. Det er noget helt andet end forvirret flirten og hæsblæsende omkringknalden. Her skal man turde sige farvel til nogle trygge, faste forestillinger om det rigtige liv og parforhold. Skaarup er ikke politisk og mener klart at kærligheden er privat, men alligevel er der noget omkring hvor åben man kan, vil og tør være omkring sit åbne forhold. Et par af eksemplerne viser for mig, at der sandelig er lang vej endnu før vi som samfund er helt så frisindede som vi tror.
Måske handler noget af stivsindet om misundelse, det er i hvert fald en tanke jeg har svært ved at slippe. Det omvendte af misundelse og jalousi er nemlig medglæde, et smukt ord som jeg straks har suget til mig.
Medglæde er når man bliver glad på sin partners vegne, og det lyder måske pudsigt for monogamt indstillede mennesker, men der er utroligt meget glæde og lykke at hente i at se sin partner glad – også når vedkommende er glad for en anden eller har fået et godt knald af en anden. Håndteret med tillid øger og styrker det blot kærligheden.
Hjertesuk over formen
Kære Gyldendal, tak fordi I udgav bogen og dermed gav mig og mange andre mulighed for at læse de kloge ord. Det er det vigtigste og muligvis indirekte medvirkende til mere kærlighed og en bedre verden.
Men det er alligevel træls at I som forlag ikke giver jeres produkter den sidste overhaling. Fair nok at det er en paperback, men derfor skal papirfibrene stadig arbejde med, ikke mod bogryggen (hvilket gør den svær at åbne). Side 128 bliver efterfulgt af side 113-128, igen. På side 65 er der en henvisning til et kapitel ”Ret og rimeligt side xx”. Forfatteren kan selvfølgelig ikke vide præcist hvilket sidetal dét kapitel kommer til at få, og I/i har ikke gidet at sætte det korrekte tal ind.
De lysegrå helsider med myter fungerer ikke, i mine øjne, optimalt i et oktavformat, sort/hvidt og uden illustrationer. Det er noget der hører hjemme i såkaldte coffetable-books, og virker noget meningsforstyrrende. Meningsforstyrrende er også de (heldigvis) få satsfejl som manglende orddelingog andre skønhedsfelj.
Det er trist at se i enhver bog, som koster mange ressourcer fra idé i forfatterens hovede til slutprodukt i læserens hænder: En bog der beriger. Her gør det ekstra ondt, fordi den er alvorlig og handler om noget af dét der kan gøre allermest ondt og godt, og så er der dømt meningsforhindringsløb henover fejlindsatte sider og andet. Det er simpelthen sjusk og under Gyldendals standard.
Uanset hvad, så giver et godt kærlighedsliv hvor tingene passer sammen uanede mængder af glæde, lykke, overskud, tryghed og varme. Noget som jeg kan unde alle, derfor – i tilfældig rækkefølge:
Lykønskninger til alle jer der har fundet kærligheden, den eneste ene og jeres drømmes opfyldelse, må kærligheden være med jer.
Prosex-feminisme 
Nye kommentarer