Uagtsom voldtægt nej tak

11 12 2014

af Nina Søndergaard

 

Begrebet “uagtsom voldtægt” diskuteres igen og SF ser på muligheden for at indføre denne paragraf i straffeloven for at få fældet flere voldtægtsforbrydere.

 

Det er virkeligt prisværdigt at ville øge retfærdigheden og retssikkerheden for voldtægtsofre, men blot at lave endnu flere love med det eksplicitte formål at smide flere i fængsel i op til 8 år, er for mig at se ikke vejen frem.

 

Istedet vil jeg foreslå mere selvforsvar. Piger og kvinder skal vide, at de har ret til at gøre hvad de end kan, for at modsætte sig en voldtægt. Det hedder nødværge. At slå sig fra kan muligvis forhindre voldtægten, men selv i de begrædelige tilfælde hvor voldtægten alligevel fuldbyrdes, vil voldtægtsofret 1) stå bedre i en retssag pga. de fysiske mærker efter kampen, 2) have bedre chancer for at komme sig psykisk.

 

Der er ofte en størrelsesforskel på mænd og kvinder, hvilket han som den største og stærkeste vil forsøge at udnytte i en voldtægt. Det giver det kvindelige voldtægtsoffer en paradoksal fordel i nødværge: Hun må bruge AL sin kraft og magt og hvad hun end kan finde af våben for at standse stodderen: Skrige, sparke, skubbe, jage en blyant, en nøgle eller en stilethæl i hans øjne, pik eller halspulsåre. Hun kan med fordel gå efter halsen, for selvom han er nok så stor skal han have ilt, så en slukket ilttilførsel stopper alle.

 

Selvforsvar og viden om at hun må gøre alt, og her menes virkelig alt, for at forsvare sig, er efter min mening bedre bud. Det kan give den enkelte mere selvsikkerhed at vide hun kan og må forsvare sig. Kombineret med mere nænsom og respektfuld behandling af voldtægtsanmeldere, end hvad der lader til at være gængs i dag, tror jeg er vejen frem.

 

Drenge og mænd skal have genopfrisket at en pige/kvinde må sige nej når som helst i forholdet, forførelsen og samlejet, og det nej skal respekteres. Når hun ikke vil mere, er legen slut og det er ikke sjovt og sexet længere. Hun må gå klædt som hun vil, flirte, kysse og knalde hvem som helst hun har lyst til. Det er hendes krop og jeres sam-leje. Hvis ikke det er selvindlysende klart for en dreng eller mand, kan han måske overveje hvordan det vil være hvis en kæmpestor mand synes han var en hottie, der lige skulle bolles uanset hvad, og som syntes at han havde “spillet op til sex” ved at gå i jeans.

 

Problemparagraf

En tilføjelsesparagraf om uagtsom voldtægt løser næppe problemet. Voldtægt af en bevidstløs person er selvfølgelig allerede strengt forbudt. Drugrapes forekommer desværre stadigvæk, men er ulovlige og strafbare. (Det samme er usømmelig omgang med lig. Det er dybt forkasteligt og sygt at bedøve en person for at have sex med vedkommende).

 

Flere love er politikernes yndlingsløsning på alt lige fra problemer med spildevandsrensning til svindel, men enhver kan se at 117 nye love om året ikke får hverken forurening eller bedrageri til at forsvinde. Hvordan en ny paragraf om noget så alvorligt som voldtægt tryller problemet væk, vides ikke.

 

Den meget lave domsfældelsesprocent i voldtægtssager skyldes næppe et dybt kvindehad, men snarere en kompleks problemstilling kombineret med mangel på beviser.

 

Voldtægtssager kan ofte ende med at være påstand mod påstand, og derfor slipper skyldige desværre fri, fordi der stadig er dommere der håndhæver princippet om at folk er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Med den tankegang kan skyldige godt gå fri, men det anses som et mindre onde end justitsmord, hvor uskyldige bliver fængslede for forbrydelser de ikke har begået.

 

Det er sandelig ikke for at forklejne det ubehag det også vækker i mig, at voldtægtsmænd går frit og ustraffede rundt. Men jeg ville heller ikke sove bedre af at vide at der kom endnu flere uskyldige i fængsel, og min retfærdighedssans bliver heller ikke øget af at jeg eller mine mandlige venner kan smides i spjældet i otte år, fordi en person har set sig sur på mig eller på dem.

 

Det er nemlig et problem i visse voldtægtssager. Er det reelt eller er det et hævntogt? Fortrød kvinden sin nedsatte dømmekraft og anmeldte manden, som hun alligevel ikke kunne stå inde for? Hvis de to har været fulde og væltet rundt, hvis hukommelse er så mindst skadet?

 

Skam er desværre også med til at forhindre voldtægtssagers opklaring, fordi mange slet ikke kan rumme at anmelde voldtægten lige når den er sket. Mange går også i bad for at vaske skyld og oplevelselsen af sig, men på den måde ødelægges beviser i form af sæd også.

Pæne piger siger aldrig nej

Begrebet uagtsom voldtægt har også sin betændte rod i en kultur, der fremelsker pæne piger. Pæne piger siger aldrig fra og vil gå uendelig langt for at behage. Det pleasergen volder som regel den pæne pige utallige problemer, måske endda voldtægt. Det er ikke for at skyde skylden på ofret. Det er lige præcis det jeg ikke vil, nej jeg vil have en anden kultur, en anden opdragelse af piger. En opdragelse der lærer dem at mærke grænser og sige til og fra.

 

Tankelæsere eksisterer ikke, og at antage at en mand skal være så hyperopmærksom på kvindens ikke-eksisterende signaler, at han alene og til hver en tid skal kunne regne ud at hun ikke vil mere, er forkert på mange planer.

 

Et af de største problemer er at alt ansvar væltes over på manden. Kvinden reduceres til at være passiv og et rent offer, uskyldigheden selv som krænkes af mænd, der burde kende hende bedre end hun kender sig selv. Det er samme dybt problematiske tankegang der ligger til grund for det svenske sexkøbsforbud: Mænd skal tage ansvaret for kvinder, der gerne må lade sig momsregistrere som prostituerede. Manden må dog tage voksenansvaret på sig og undlade at købe sex af den kvinde, der lider af falsk bevidsthed og tror hun gerne vil sælge sex.

 

Her skal manden også være mere ansvarlig end kvinden i seksualakten og åbenbart ikke stole på at hun er liderlig, før hun har underskrevet en samtykkeerklæring.

 

Forslaget om uagtsom voldtægt er fremkommet bl.a. fordi der har været sager hvor kvinden føler sig voldtaget, men har var lammet af frygt og derfor hverken sagt eller gjort noget. Det er meget trist og skrækkeligt, og jeg føler oprigtigt med de kvinder der uheldigvis er blevet krænket to gange, først af voldtægtsmanden, så af systemet.

 

Men at blot udstrække tavshed til at være lig uvilje lader ikke til at være optimalt heller. Hvad nu hvis en kvinde slet ikke siger noget mens hun har sex? Nogle kvinder nyder i stilhed og får uhørlige orgasmer  – skal en mand der har fornøjet hende nu være nervøs for om han kom til at voldtage hende?

 

Pæne piger har kun pæne lyster

En anden skummel understrøm i præmissen “han burde da kunne have sagt sig selv at det var voldtægt” er de uudsagte idealer om romantisk, blid sex mellem jævnaldrende med ens BMI, charme og årsindtægt. Salig juraprofessor og fortaler for indførelse af uagtsom voldtægtsbegrebet Vagn Greve, var den der kom tættest på at italesætte dette. “… er denne retstilstand rimelig? Skal en fed ældre mand, der kl. 18 giver en fuldstændig fremmed 16-årig pige et lift i sin bil have lov til at have så fast tro på sine evner som Casanova?”

 

Hvad der er sket i den pågældende sag ved jeg ikke, men jeg ved at lyster er irrationelle. Verden er kompleks, sex er et underligt fænomen og der er sket mærkeligere ting end at en ung pige har fået lyst til at knalde en “fed ældre mand”. Måske kan en ung pige finde glæde i den ældres begær, måske får hun et kick ud af at knalde grimme mennesker, måske har han den største pik, måske er det spændende fordi hun aldrig kommer til at se han igen.
At kriminalisere alle forhold der er blot en lille smule atypiske, er det samme som at sige at alt, der ikke er gængs er skadeligt og strafbart. Faktisk er vi nær ved at være tilbage til den væmmelige og komplet unødvendige snagen i kvindens fortid under en voldtægtssag. Hvem hun har knaldet førhen har ingen betydning. Ligeledes bør det heller ikke være op til en tilfældig jurists bedømmelse og fantasi at vurdere hvem hun burde have lyst til eller ej. Det kan kun hun vide og hendes ansvar er at kommunikere denne (mangel på) lyst videre til sin sexpartner.





Porno nu uden pis eller pisk, kun kedelige knalderegler

3 12 2014

Af Nina Søndergaard

 

Nu må britiske pornoproducenter ikke længere lave hverken DVD’er eller online porno (on demand) hvori følgende seksuelle praksisser indgår:

 

Røvfuld

Spanskrør

Aggressiv piskning

Penetration med en genstand der associeres med vold

Fysisk eller psykisk mishandling (uanset om det er samtykkende)

Pissex

Frihedsberøvelse

Rollespil med voksne som børn og unge

Ydmygelse

Sprøjteorgasmer

Kvælning

Facesitting

Fisting

 

Det frelsende formål er efter sigende at “beskytte børn, unge og sårbare voksne” og for at beskytte pornoskuespillere mod de nederste tre fænomener, der kan være “potentielt livsfarlige”.

 

Det er givetvis velment, men ikke destomindre et stort, skadeligt tilbageskridt for seksuel frigørelse og for kvinders rettigheder og seksualitet. Det er et gustent, reaktionært tilbageslag udtænkt af overvoksne i en barnepigestat.

 

Det er nemlig ikke gået op for det britiske medieråd, der står bag lovgivningen, at voksne mennesker kunne

  1. tænde på ovennævnte sager – det er derfor de tænder for det! Ellers slukker de for pornoen! “On demand” betyder “pr. efterspørgsel”, altså er der pr. definition nogle der spørger efter disse typer porno!
  2. tænke selv og gå frivilligt med til det,
  3. agere indenfor lovens grænser i forvejen. Det potentielt livsfarlige jo allerede er ulovligt. Det er naturligvis ikke lovligt at kvæle en person så vedkommende dør, for så bliver det pludselig mord eller uagtsomt manddrab.

Det er uhyre bekymrende at frivilligt indgået S/M i den grad skal mistænkeliggøres og atter sygeliggøres. Ligeledes er det skræmmende at et medieråd åbenbart hverken kender det fjerneste til tankegangen bag S/M (der fx kræver samtale om hvad man foretager sig) eller til skuespilskunst, der netop består i at opføre scener så realistisk som muligt. Medierådets medlemmer har tilsyneladende ladet sig snyde af sikkert ganske rå scener, og deres fejltagelse skal gå ud over alle andre personer i Storbritannien, der nok er i bedre stand til at gennemskue at en S/M pornoskuespiller, der har lavet utallige film jo faktisk overlevede sin “mishandling”.

 

images (13)Den himmelråbende dumme regel om at forbyde “penetration med en genstand der associeres med vold” vil blot give os porno, hvori mænd og kvinder bliver bollet lystigt med bamser. Et stort problem vil opstå den dag en galning slår en person ihjel med en dildo. Eller en agurk.

 

Hvordan i alverden sprøjteorgasmer på nogen som helst måde skulle kunne opfattes som ‘nedværdigende for kvinder’ er langt over min forstand. Briterne er åbenbart kommet så langt i deres rettighedskamp for mænd, kvinder, børn, dyr og planter at lagner nu også har ret til at være tørre fra det sekund de kommer ud af tørretumbleren.

 

At kriminalisere komplet uskadelige seksuelle praksisser er væmmeligt, menneskefjendsk og dumt, da det bygger på den komplet fejlagtige præmis at “unormal” er lig med “skadelig”. Som om “almindelig” heterosex var helt og aldeles uskadeligt. Et samleje helt uden våben, pis, ydmygende ord og kvælning kan sandelig også være farligt, da det kan overføre sygdomme og gøre kvinden gravid, hvorefter hun eller barnet kan dø under fødslen.

 

images (14)Dernæst kan man spørge sig selv om hvor mange der seriøst kommer alvorligt til skade under sex: Drukner folk under pissex? Hvor mange kender I der dræbte en kvinde ved at fiste hende? Personligt kender jeg flere der er skvattet ned af en stige, end masochister der måtte en tur på skadestuen, fordi mester havde svunget pisken for hårdt.

 

Men værst af alt er det en total fejltolkning af både menneskets sind og historien. Vi er ikke automatiske robotter, hvor input er lig output. Vi ser ikke film for straks derefter at efterligne alt hvad vi så: Pornoskuespillerinder bliver ikke voldtagede midt på gaden, ligesom actionskuespillere ikke bliver skudt. Clint Eastwood er i skrivende stund 84 år og selvom han er blevet skudt i mange film, har ingen, selv “sårbare voksne” fået den skingrende sindssyge idé at skyde ham for real.

 

Historien fortæller os også ganske tydeligt at frigivelsen af pornografien IKKE medførte en eksplosion af voldtægter eller mord. Det er påvist af lødige og bekymrede forskere, der ikke har kunnet finde nogen sammenhæng mellem antal af voldtægter og porno.

 

Censur overfor voksne mennesker er en uhyrligt dårlig idé, og det sidste det britiske samfund har brug for er endnu flere overflødige, umyndiggørende regler og love. Det eneste positive jeg kan komme i tanker om i forbindelse med disse jammerlige “anbefalinger”, er at britisk pornoproduktion rykker vestpå til Danmark, hvor man heldigvis stadig må lave porno og endda mildt bolle andre dyrearter.





Pige pas på!

27 11 2014

af Nina Søndergaard

 

“Unge drenge gør dumme og livsfarlige ting for at blive socialt accepterede. -Et stigende antal drenge står på skateboards og laver tricks for at få blæsere af piger. ‘Det er et problem at drenge føler sig pressede til at bruge deres krop på en potentiel farlig måde, bare for at gøre indtryk på pigerne. Drengene kan risikere at få ar på knæene hele livet’ siger Mikkel Andersson, projektleder på Nøvling kommunes tilbud til drenge “Stop Skateboardet””

 

Det er mit modsvar til metroXpress’ historie 2014.11.26 om at især “socialt udsatte” piger tilsyneladende rask væk giver fyre blæsere for at komme med til fest.

MX20141126

 

Spøg til side. Det var blot for at tydeliggøre at bekymringerne over det åbenbart usandsynligt svage kvindekøn vil ingen ende tage. Piger skal åbenbart stadig pakkes ind i vat, og endelig ikke lære at forvalte deres egen seksualitet. At sex kunne være en del af det sjove er åbenbart heller ikke faldet nogen ind.

 

Det er anstrengende at se hvordan piger stadig anses for at være svage væsner, ude af stand til at hverken tænke selv eller føle lyst. Når unge kvinder har sex, eller hendes valg af seksualpartner ikke lige falder i “moders” smag, kan hendes valg fremstilles som et udslag af svaghed. Hvilket det måske også er. Det kan ingen andre end pigen selv vide, og ingen af pigerne udtaler sig her i artiklen.

 

Hvis der virkeligt er et element af tvang over de seksuelle ydelser, er problemet faktisk alt for alvorligt til blot at blive omtalt af en avis. Så er det en forbrydelse der skal meldes til politiet.

 

For det er selvfølgelig ikke iorden at krænke andre eller aftvinge pigerne (især ikke hvis pigerne er under 15 år) seksuelle modydelser for en fest. Men hvad to eller flere seksuelt myndige personer finder ud af i fællesskab at foretage sig ved og med hinanden, det kommer ingen andre ved.

 

Heller ikke en bekymret institutionsleder, der kommer temmelig tæt på at bryde sin tavshedspligt ved at gå til en landsdækkende avis for at råbe op om problemet. Medmindre hun har spurgt samtlige piger om tilladelse til at udbasunere hvad de gør til fest, er det ikke i orden at en leder omtaler nogle temmeligt intime detaljer om dem hun bør beskytte.

 

Faktisk lader omtalen til at gå lidt imod ‘det individuelle relationsarbejde’, der skal øge ‘selverkendelsen og refleksionen over egen adfærd’, som Pigegruppen fornuftigt nok har som formål. Det virker på mig blot som slut shaming og udbredelse af skamfølelse, hvad den enkelte pige måske har rigeligt af i forvejen.
Slutteligt vil jeg som historiker påpege at der var masser af unge mænd i 1950’ernes København der også havde transaktionel sex, altså sex for lidt penge eller smøger og andet godt. Og at bekymringen over de unges sexliv er en god gammel traver, der ikke nødvendigvis bliver mere sand af at blive gentaget.





Feminisme – who cares

31 10 2014

forsamling_mennesker

 

Af Nina Søndergaard

 

Den femte november kl. 1630-1800 skal jeg diskutere om feminisme stadig er relevant (ja da!) med Camilla Scwalbe, tidligere formand for DSU. Ulrik Frost, forkvinde i Selskab for Ligestilling og Janni Iben Stevn Hansen, medlem af livmoderfeministisk basisgruppe.

Det koster gratis og er arrangeret af Institut for Menneskerettigheder. Meld dig til ved at følge dette link.

 





Foredrag om lyst, lidenskab og længsel

29 10 2014

Af Nina Søndergaard

Frihed kærlighed lidenkab

 

 

 

Aflyst! Ak! For få tilmeldte, men vi prøver igen til næste år! For 149 kroner kan du blidt blive puffet til at turde at udleve dine lyster. Min medforedragsholder er Niels Moestrup fra Andtalk. Det foregår den onsdag den 19. november klokken 18:30 på Byens Bogcafé på Istedgade 102.

 





Tak til Sverige og andre sexkøbsmodstandere

21 10 2014

af Nina Søndergaard

Her på bloggen har jeg harpet løs på radikalfeminismen og hvor skidt et forbud mod køb af seksuelle ydelser er og vil være. Nu er det på tide med langt mere positive vendinger, for herfra skal lyde et stort tak!

Feminister mod sexkøbsforbud. Fotograferet af Torben Svane.Tak til Sverige, tak til 8. marts initiativet, KFUK-Reden København, tak til Hanne Helth, Odile Poulsen, Anne-Grethe Bjarup Riis, Anne Rasmussen, Anna Skarhed, Madeleine Leijonhufvud og alle I andre der mener at prostitution er vold mod kvinder, en undertrykkelse og slaveri der skal forbydes og forsvinde fra jordens overflade. Tak! Takket være jer har jeg truffet nogle af mine bedste venner og veninder og fået nogle af de allerbedste, største, sjoveste og kærligste øjeblikke i mit voksenliv.

Det var nemlig modstanden mod de svenske tilstande der fik mig til i 2007 at blive medstifter af netværket Seksualpolitisk Forum. Herigennem har jeg lært masser af herlige mennesker at kende. Blandt andre bloggens medstiftere og meningsdannere, fotografer, homoer, kunstnere, lærere, sadister, skribenter, studerende, swingere, terapeuter – nogle gange i én og samme pragtfulde person!   665534_468045673246254_1200543859_o

Jeg har også truffet nogle skønne, skægge, skarpe, stærke, seje, søde, smukke og spændende sexarbejdere. De har altid været et hyggeligt, godt og inspirerende selskab og haft nogle fascinerende og tankevækkende vinkler på sex, kærlighed, kroppen, kulturen og de tusind andre ting jeg har vendt med dem.

Det er indirekte også Sveriges skyld at jeg overhovedet blev prosexfeminist. Sveriges seksualforskrækkelse fik mig til at sætte mig ind i prostitutionens historie – hvilket blandt andet er blevet omsat til en byvandring. Dét var i hvert fald et ganske uventet og meget dejligt udslag af en dum, hadsk, kvindefjendsk og livsforringende lov, der udelukkende viderefører århundreders sexnegative, patriarkalske syn på kvinder som svage væsner der skal beskyttes mod dem selv.

Tak prostitutionsmodstandere for at have skærpet mit syn på seksualitet og kærlighed, for samtidig med at jeg virkelig har en fest med de mest underskønne, sexede og hjertevarme mennesker, så har jeg også set hvilken seksuel ensomhed der findes. Hvordan mennesker stille sygner hen af hudhunger, angst og isolation på grund af fordomme og fordømmelse. På den dystre baggrund er det endnu mere fantastisk at få lov at opleve så megen lir og latter: Det har været det bedste og mest berigende i mit liv, så mange tusind tak!





At knække selvtillidsnødden

26 08 2014

En boganmeldelse af Katty Kay & Claire Shipman: The Confidence Code – the science and art of self-assurance – what women should know. Harper business, 2014.

 

af Nina Søndergaard, direktør i Nørd Tours

 

pink-matters-c-suite-women-leadership-infographic1De to journalister havde under deres arbejdet med Womenomics stødt på et mærkeligt fænomen: Masser af kompetente kvinder, men meget kvinder på topposter. Hvad var det der holdt kvinderne tilbage? Ikke glasloft (slet ikke nævnt), ikke kvinders anderledes prioriteringer, ikke en intelligensmæssig forskel. Men mangel på selvtillid er deres svar.

Bogen er en journalistisk undersøgelsesrejse: Hvad er selvtillid overhovedet? Hvor finder man kvindelig selvtillid henne? Hvem har selvtillid? Hvad fremmer og hæmmer den fortrøstningsfulde tro på sig selv?

De stykker svar sammen fra neurologer, yogaeksperter, ledende kvinder, sociologer, hjerneforskere og basketballspillere.

Den deprimerende virkelighed er at selvom kvinder er i overtal på mange af verdens universiteter, så drøjer det gevaldigt med at få de mange veluddannede damer til at omsætte det til lederstillinger. Forhindringerne er mangfoldige.

 

Indre benspænd:

Kvindelige chefer vil hellere være vellidte end respekterede. Kvinder scorer lavere i tests hvis de skal skrive deres køn før deres navn. Er der et overtal af mænd til et møde taler kvinder 75 % mindre, hvilket er skidt, for så viser de ikke at de har tænkt over sagen og fremstår som samtykkende nikkedukker. Kvinder der ses som fede og grimme kommer ikke nær så ofte i gymnasiet som smukke, slanke (men fede drenge kommer på gymnasiet i samme grad som de slanke). Kvinder svarer ikke på nær så mange spørgsmål i tests som mænd og får et tilsvarende lavere resultat, men når de svarer er kønsforskellen marginal.

 

Og så er der de ydre forhindringer:

Der er stadig lande hvor kvinder ikke må færdes frit. Manglende uddannelse, prævention og børnepasningsmuligheder rammer også kvinder uforholdsmæssigt hårdt. Fordomme om kompetente kvinder skorter det heller ikke på. Her kan jeg minde om at Berlusconi i 2011 kaldte Tysklands forbundskansler Angela Merkel for en ‘ukneppelig flæskerøv’. Når en ex-statsminister kalder et andet statsoverhoved den slags, så er barren sat lavt, Marianer-grav langt nede.

072414123237_Wright_PhotoGeneralmajor Jessica Wright mødte en overordnet der straks gav sig til at fortælle hende om hvor lidt han brød sig om kvinder i militæret. Hvortil hun svarede “Sergeant Minski, nu har du en mulighed for at komme over dét.” Minski fik selvfølgelig respekt for Wright og de to er venner – en rap replik hjælper!

Kay og Shipman drysser i fin, amerikansk, opmuntrende stil gode råd og tricks til at knække selvtillidsnødden. Selvtillid er faktisk vigtigere end reelle kompetencer, og både mænd og kvinder lader sig gerne lede af naturligt fortrøstningsfulde personer, snarere end de teknisk set bedst kvalificerede. Kvinder mangler ikke kompetencer, blot selvtillid.

Meget kort vil jeg her ridse deres råd op: Vær flink mod dig selv. Slap af. Vær dig selv. Husk at om 100 år er alting glemt. Lær af dine fejltagelser (ingen af dem medførte verdens undergang). Diskuter med dine negative tanker, sæt dem i perspektiv. Vær nærværende, lad være med at tænke derudaf og flytte fokus fra der hvor du er. Dyrk (hold)sport. Undgå at udelukke opdrage din pige til at være god, stille og føjelig, men ros hende for hendes gerninger (snarere end hendes væsen), opmuntr forsøg og fejltagelser der fører til mestring. Og ved at beherske noget -tegning, matematik, basketball hvad som helst – får man selvtillid. Det er ikke nemt, men bestemt ladsiggørligt.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 26, der følger denne blog