Pikopflænsere, paranoia, peberspray

af Nina Søndergaard

Pikopflænsere var et antivoldtægtsrør med modhagere indeni, den kunne sætte op i skeden inden en tur i byen.* Konceptet er fra Sydafrika, et land der længe har toppet sørgelige voldtægtsstatistikker. En sådan dims savnede forfatteren og filminstruktøren Virginie Despentes efter sin voldtægt, hvor hun følte ’forbandet meget som kvinde’, fordi hun ikke turde trække den springkniv hun havde i jakkelommen. 

Så vidt jeg ved, er pikopflænsere stadig bare på tegnebrættet og i Fantasiland. Skam, da jeg tror det kunne betrygge nogle kvinder som ville gå mere i byen, hvilket ville give en positiv spiral: Flere kvinder i byen vil gøre den enkelte kvinde mindre udsat > mindre paranoia > mere tryghed og glæde og god sex, når både hanner og hunner kan mødes på kurdansepladser.

Peberspray kunne også gøre det. Men nej.

Selvforsvar har politiet det meget stramt med hertillands. Først blev pebersprays lovlige at have i eget hjem. (Læs: Du er jo selv ude om det, hvis du bevæger dig ud). Nu skal man ansøge politiet om peberspraystilladelse, som man kun kan få, hvis politiet vurderer at man har “et særligt behov for beskyttelse”. Det kan man fx have hvis man er blevet tævet sønder og sammen af sin ex. 

Først skal man tage slagene, dernæst må man måske godt få lov at forsvare sig mod en eventuel gentagelse…

Lars Andersen to minutter efter han har fået peberspray i ansigtet.

Pebersprays er så langt at foretrække frem for pistoler – USA viser klart at skydevåben er stærkt problematiske selvforsvarsmidler. Men hov, hvem er det nu der har pistoler hertillands? Voldsmonopolet. Der forresten også har tåregas til de trælse. 

Politiet består mest af mænd, der rimeligt nok har en vis størrelse (de fleste kan vel knap nok huske dengang de selv var halvanden meter høje og vejede 30 kg), de fortæller mig og andre kvinder og queers at vi ikke må forsvare os selv pr. peber….

Veltrænet politimand med godt grej. Hans venner og disses fartøjer.

Mig. Hvad jeg består af: Vat. Mine venners fartøjer.

Det er decideret svinsk at pebersprays ikke bare er i handlen**, især når der piskes en angst og utryg stemning op.  Mange kvinder bliver hjemme, fordi de nægtes et effektivt og faktisk uskadeligt selvforsvarsmiddel. Andre, der rent faktisk går ud, gør det først efter at have drukket sig mod til. Det er uheldigt at ty til alkoholens angstdæmpende og afslappende virkning af mange årsager, blandt andet selvkontrolstab og forringet evne til at risikovurdere.

Peberspray er nok det mindst ringe middel til at skabe mere tryghed, mens vi venter på at mere nænsomme og opmærksomme generationer vokser op.

* Til de skrækslagne mænd, der tror at hun vil glemme at hun har pikopflænseren i sig: Har I hørt om forspil? Kysse og slikke og pille – og dermed smage/mærke om der er mere end der burde være? Plus, hun ville nok tage den af ligesom trussen….

**Skal man absolut have begrænsninger på brugen, kunne pebersprays eventuelt tilsættes farvestof således at begge parter ville blive sporbare af det. Et af ‘argumenterne’ mod pebersprays, er at de er blevet brugt til bandekriminalitet – der i forvejen er ulovligt. Som om ulovligt med ulovligt på tryller dumhed og had væk.