Anmeldelse af All the Rage

Darcy Lockman: All the Rage: Mothers, Fathers, and the Myth of Equal Partnership, Harper Perennial 2020

Af Nina Søndergaard

-Er det bare mig og mine veninder, som er skuffede over at deres partner ikke er mere bevendt som far? Det var dét spørgsmål en amerikansk kvindelig psykolog, der nu også er journalist og mor, satte sig for at undersøge. Svaret er “nej, du er ikke alene”. 

Der er stort set ligestilling mellem kønnene, hvad angår løn og arbejdstid både indenfor og udenfor hjemmet, lige indtil parret får børn. Kvindernes arbejdsbyrde bliver pludselig enormt meget større, faktisk et fuldtidsarbejde oveni jobbet: 15 timers husligt arbejde om ugen samt 22 timers børnepasning. Mændene tager typisk 3 timer mere på jobbet, har 14 timers børnepasning om ugen og ryger ned på 9 timers husligt arbejde. Dette mønster har holdt sig uændret i de sidste tyve år: Kvinder i arbejde tager sig af 65 % af børnepasningen, mændene 35 %.

Det er ganske vist amerikanske tal, men meget anderledes er det ikke her. Faktisk lader det til at den temmelig lange barsel vi holder os her i Skandinavien uforvarende kommer til at forstærke, at mor er den bedste til baby. Kvinder i langbarselslande laver mere husligt arbejde end kvinder i kortbarselslande. Fædrebarsel lader til at nedsætte risikoen for skilsmisse.

Lockman holder sig til at påvise denne store forskel mellem kønnene, og at de klæbrige kønsroller har meget negative konsekvenser for alle. Hvis der er en skæv fordeling af arbejdsopgaverne bliver begge ulykkelige, urolige og skændes mere. Den ene vil typisk være vred og rasende, den anden frygtsom og selvbebrejdende. I USA følges traditionelle kønsrollemønstre fint ad med høje skilsmisserater.

Who you gonna call? 

Ligestillingen i et forhold kan testes ved hjælp af et enkelt spørgsmål: Hvem ringes der til, hvis barnet bliver sygt? (Hendes tal: 77,7 % af kvinder har det ansvar).   

Endvidere kan man tænke over hvor enig man er i følgende udsagn. 0 = helt uenig, 5 = helt enig.

1. Kvinder er i enestående grad kvalificerede til at tage sig af børn.
2. Der findes ikke et mere behageligt arbejde end at tage sig af børn.
3. En mor bør konstant stræbe efter at optimere sit barns hjerneudvikling.
4. Moderskab er det mest udfordrende job i hele verden.
5. Mødre bør skræddersy deres tilværelse om deres børn.

Jo mere enig en mor er i udsagnene, og jo højere score, des mere ulykkelig, udbrændt og deprimeret er hun typisk. En kønsforskel er, at kvinder ofte ønsker sig mere tid med familien, mænd mere alenetid. Han er bedre til at skaffe sig alenetid. En undersøgelse af 1500 timers videooptagelser af familier med børn og jobs, viste at far-alene-i-rummet var den hyppigste person-rums konfiguration.  

Børnearbejde, børn er arbejde

Groft sagt lettede børn førhen arbejdet, nu er børn blevet arbejde. Indenfor de seneste 50 år er moderskab blevet meget børnefokuseret, ekspertvejledt, optaget af følelser, arbejdskrævende og økonomisk dyrt.

I det hele taget er dét at få børn nu så krævende, at det er ubegribeligt at fødselsforberedelse stort set er det eneste bud på uddannelse. Japan er vist det eneste land, der tilbyder faderskabskurser for unge mænd.

Måske kunne uddannelse også afhjælpe de triste tal: Efter en skilsmisse mister halvdelen af børnene, i den vestlige verden, kontakten med deres far, efter ti år er tallet steget til ca. to tredjedele. Det mener forskeren Susan Hrdy.

Faderskab kunne være svaret til mændene, der heller ikke har det nemt. En “rigtig mand” er rå, tuder ikke, viser aldrig svaghed, vinder – koste hvad det vil, bliver rig, får fisse. En “god mand” handler om ære, pligt, opofrelse, integritet, at gøre det rigtige, går i brechen for ‘den lille mand’, er en beskytter og sørger for sin familie. 

Desværre er der nok lang vej endnu. I 2016 var det ikke engang en fjerdedel af husfædrene, der svarede at de gik hjemme specifikt for at sig af familien. Resten af husfædrene var mellem jobs.

God brokkebog

Hun tager udgangspunkt i sin egen skuffelse, der næres af myten om at vi har ligestilling, og serverer det ene forskningsresultat efter det andet, men i nem og flydende form. Lockman kommer heldigvis ikke med gode råd – andre selvhjælpsbøger i den genre siger bare, at kvinderne ikke må forlange så meget af deres mand…

Dog er det som ikke-mor en hård bog at komme igennem. Det er deprimerende tal, der afføder 352 siders vrede (hvor ordet kærlighed dukker op ganske få gange) – hvilket forklarer den uoversættelige titel. Modermoden raser? Den ramte plet, for den er udsolgt fra forlaget, fåes dog som e-bog, og næsten 2000 sure mødre har følt sig sete i Lockmans bog, der får fire ud af fem stjerner af læserne.

Anmeldelse af Ægteskab og huslighed

Af Nina Søndergaard

Ægteskab og huslighed : hus, hjem, mand, børn, samarbejde i familien, moderne levevis, rationel husførelse

af Bodil Begtrup og Kamma Svensson, Chr. Erichsens Forlag, København, 1949

Ægteskab og huslighed

Er en lille paperback, tænkt som en aperitif til unge kvinder, så de kunne gøre sig overvejelser om deres (kommende) nye livsfase som gifte. Begtrup slår til lyd for at de ældres erfaringer er i nogen grad utilstrækkelige i disse moderne tider, og den ny husmor er på den, fordi hun ikke ved nok, hun har allerhøjest fået et 5 måneders husholdningskursus (!).

”Unge ægtefolk – og for resten ældre med – har det ikke helt nemt i vore dage. Der er vendt op og ned på mangt og meget i de senere årtier, og mest på familie og hjem.”

Tonen er let og bogen er stadig nem at læse: Den er med ny retsskrivning, så der er bolle-å og små bogstaver i navneordene.

Bogen er i dag, 2023, en fascinerende blanding af bedagethed og friskhed. Alene titlen… Måske vil den i dag hedde noget à la ’Sådan indretter du dig – tips til både dit hjem og dit forhold’.

Huslighedens historie

Rengøringshistorie er et spændende og ukendt område. Teknikhistoriske værker nævner aldrig noget så nyttigt som gummihandsker og gulvmopper, men kan man godt finde alt om papirklips, plastre og pumper. Bogen er fyldt med oplysninger, der gør én taknemmelig for, at der trods alt er sket fremskridt:

I 1949 havde man ’en mop’, men den blev brugt i (stort set) tør tilstand. Ligesom der generelt ikke brugtes meget vand i rengøringen af hjemmet: Støveklude og masser af børster og så lidt sprit til pletter på møblerne.

”Støvsugeren er vel nok den mest effektive opfindelse, der er gjort for at hjælpe husmødrene med rengøringen. Den burde findes i ethvert hjem.” Amen.

”Undertiden spørger man sig selv om bygherrer og arkitekter tror, at rengøringsgrejerne ikke fylder noget. Selv i velbyggede huse mangler forbløffende ofte et ganske almindeligt kosteskab. Resultatet er at koste, mop og støvsuger, gulvspande, klude, børster o.s.v. må anbringes forskellige steder, hvilket ikke just er arbejdsbesparende.” Amen!

Vi fortsætter ud i køkkenet, hvor tiden på nogle punkter har stået stille i 75 år:

”Selve køkkenet overtager vi reglen som det er med alle de fejl og mangler, arkitekter og bygherrer skænkede det i fødslen. (…) Bordplads er der for lidt af, stikkontakter mangler (…). Alle husmødre ønsker flere fliser og lidt af det der hører under begrebet tekniske finesser, stålvask, køleskabe etc.”

Åh ja, mange af vore bedstemødre havde en rusten jernvask eller endda en vask af træ… Køleskabe blev først hverkvindes eje i løbet af de glade tressere… I bogens afsnit om opvask, anbefales det at holde udkig efter ’det perfekte opvaskestativ’, da det endnu ikke var opfundet – men opvaskestativet var også kun ca. ti år gammelt i 1949 (!). Lad os også huske, at to ud af tre kun havde koldt vand i hanerne på dette tidspunkt.

Tøjvask – en rædsel

”Ingen andre end kvinder ville finde sig i så elendig en arbejdsplads. (…) kort sagt, man har med flid forsøgt at gøre det hele så upraktisk som muligt. Man begyndte, da man lagde vaskestedet i kælderen, rimeligvis fordi man tænkte, at turen op af trapperne ville både tøjet og kvinden have godt af.”

Her ses et billede fra ”Håndbog for nutidshjem” som tilmed er lidt yngre, fra 1955, og som viser et modelvaskeri. Min faster huskede også den glædens dag i 1972, hvor hun fik en vaskemaskine. Livsforandrende i en husstand på fem mennesker.

Ubegribeligt at tøjvask overhovedet fandt sted førhen.

Forældede forhold

Der hvor bogen falder helt igennem idag, er i spørgsmålene: ”Hvordan vil vi egentlig leve, når vi bliver gift. (…) Arbejder begge udenfor hjemmet? (…) Er vi indstillet på, at konen altid skal have erhverv, eller er det meningen, at hun med tiden opgiver det?” – What?

I 1970, var der en smuk 50-50 fordeling af kvinder, der blev forsørgede af deres ægtemænd og kvinder, der havde udearbejde. Det kunne være med til at forklare lidt om hvorfor ligeløn er gået så ubegribeligt langsomt. Konerne blev forsørgede – så længe det varede: ”Næsten 1/3 af indgåede ægteskaber opløses inden der er gået fem år.” Jo. Din bedstemor kunne også være fraskilt.

”Langt over halvdelen af de gifte kvinder beskæftiger sig udelukkende med arbejdet i hjemmet.” Og det var faktisk heldagsarbejde, fordi børnene var der jo hele tiden. – Hvad?!

I 1960 gik ikke engang hver tiende unge i børnehave, i 2021 gik 86,6 % af alle 3-5 årige i børnehave. De tal overrasker mig meget. Jeg anede ikke at små 14 % af alle buksetrolde ikke i gik børnehave, men de bliver måske passet hjemme af de 25 % kvinder i alderen 18-64, der ikke er erhvervsaktive? (Ca. 11 % af os får ikke børn, så det passer vist meget godt?) Husmor eller ej, bogens sidste side rummede følgende passage, som ingenlunde er forældet her i det nye årtusinde:

”Der har været en tendens til mindreværdsfølelse hos hjemmets kvinder. De synes ikke, de udfylder deres plads i samfundet på samme måde som deres selverhvervende medsøstre. Denne mindreværdsfølelse beror i nogen grad på en fejlvurdering ikke blot hos omgivelserne, men også hos kvinderne selv.

Det, at kvinderne i så stort tal gik med i erhvervenes mere eller mindre over- og underordnede stillinger, har ikke ført til en effektiv kvindelig indflydelse på samfundets struktur og regeringernes beslutninger.”

Om ophavskvinderne

Økonomen og ambassadøren Bodil Begtrup (1903-87) får endelig ære for sit enorme arbejde på det kvindepolitiske område. (Bl.a. i Gry Jexen: Kvinde kend din historie). Begtrup arbejdede i FN og var med til at sørge for at menneskerettighederne også kom til at omfatte den anden halvdel, nemlig kvinderne. Begtrup var også medvirkende til at grønlandske kvinder fik stemmeret. I 1948!

Tegneren Kamma Svensson (1908-88) var ansat på Politiken i 1950-71, hun illlustrerede børnebøger, tegnede Tivoli plakaten 1978, julemærket 1981.