Erotisk kapital

Af Nina Søndergaard

Catherine Hakim har skrevet en artikel om erotisk kapital, den teori har fået meget presse allerede, men her på bloggen har vi intet imod at ride med på en bølge… Her vil jeg gennemgå, i bedste skolestil, hendes teori.

Mange læsere vil sikkert være bekendte med teorien om ”kulturel kapital”, der handler om at man godt kan komme frem i verden selvom man kommer fra fattige kår, – hvis altså man begå sig på ’de bonede gulve’, hvor det er finere at høre Bach end Backstreet Boys og kaviar anses som bedre end karrypølse.

Den teori har medført en masse spændende forskning og indsigter, men Hakim har undret sig over at der ikke fandtes analyseværktøjer til de seksuelle sider af livet, som dog findes og fylder meget. Mere end nogensinde, i følge Hakim. Hun stiller syv, eller 6 ½, punkter op, som man kan måle erotisk kapital på. Punkterne gælder for både mænd og kvinder:

1.    Skønhed. Idéerne om skønhed forandrer sig og er forskellige fra kultur til kultur, men skønhed er altid en mangelvare. Skønhed forståes her som attraktive træk, der fx kan indfanges af et fotografi.

2.    Seksuel tiltrækningskraft. Mange unge har det, færre ældre. Grimme mennesker kan godt være seksuelt tiltrækkende, da det kan være at have kønsmæssige karakteristika som fx store bryster/muskler eller en fed personlighed. Det er noget som film kan indfange.

3.   Charme, ynde og sociale færdigheder. Nogle formår at skabe god stemning omkring sig og flirte, andre er ude af stand til dette.

4.    Livlighed. En blanding af at være i fysisk og social god form. I de fleste kulturer viser livlighed sig gennem sport og dans.

5.    Social præsentation. At klæde sig godt, i den bredeste forstand: Tøj, hår, smykker, bemaling, parfume etc. spiller alt sammen ind.

6.   Seksuelle færdigheder. Det er det mindst undersøgte punkt på listen, da vi har svært ved at måle folks evner i sengen. Hakim mener dog at folk med en stærk libido vil sandsynligvis have øvet sig mere og være bedre til sex end folk med et lille libido.

7.    Frugtbarhed. Især kvinders frugtbarhed, og det er derfor jeg skrev 6½ punkt, da mænd meget sjældent vurderes på deres reproduktive evner. I andre kulturer lægges der meget større vægt på kvinders frugtbarhed og en moder anses ofte i fx Vestindien og Italien som tiltrækkende.

Hakim mener at teorien kan være med til at forklare hvorfor høje, smukke mennesker får mere i løn end små, fede og grimme personer, hvorfor folk gennemgår potentielt farlige skønhedsoperationer, hvorfor folk sveder i fitness-centre og hvorfor mænd har flere affærer end kvinder. Hun citerer en række undersøgelser, der får hende til at konkludere at kvinder har mere erotisk kapital end mænd, blandt andet fordi kvinders sexlyst er mindre end mænds. Og kapital er altid en eftertragtet mangelvare.

En undersøgelse viste at attraktive gymnasiepiger havde større sandsynlighed for at blive gift, for at gifte sig mens de var unge og at de havde højere husstandsindkomst (end kontrolgruppen) 15 år senere.

Hun er også inde på at erotisk kapital er noget som hustruer spiller på i forhandlinger med deres ægtemænd. Selvom hustruerne ikke har økonomisk kapital, er de i stand til at sætte deres vilje igennem ved hjælp af sex.

Erotisk kapital anvendes af en lang række jobs: sexarbejdere, strippere, stewardesser, skøjteløbere, skuespillere, sangere, modeller, receptionister og diplomatkoner.

Hakim mener selv at grunden til at erotisk kapital ikke anvendes som fast bestanddel af sociologiske analyser, er, fordi erotisk kapital ikke er bundet af klasse eller social status. Sex har det iøvrigt også med at være både grænseoverskridende og –nedbrydende, altså ikke let at måle på. Derudover mener hun at patriarkatet har undertrykt kvinders seksualitet, mest explicit i forhånelsen af sexarbejdere, der anses som tabere, stofmisbrugere og ofre.

Feminismen stiller efter Hakims mening også en falsk modsætning op, enten værdsættes en kvinde pga. hjerne eller arbejde eller også ’prissættes’ hun efter sin erotiske kapital. En smuk, klog og sexet kvinde passer dårligt ind i feministiske skabeloner, der ofte har et negativt syn på sex og skønhed.

Så meget for Hakim. Når man er flasket op med Bourdieu er det her manna fra himlen.  Skønt med klare kvantificerbare punkter!

Jeg kan også undre mig over at erotisk kapital ikke er kommet frem noget før, men det måske ikke så underligt at en kultur der stadig synes at sex er noget snavs, ikke behandler sex som ethvert andet fænomen. Som skrevet før, så er sex nok højprofileret, men ikke statusgivende:

• Sexologer må (efter)uddanne sig andre steder end på universitetet.
• Sexarbejdere har stadig ingen eller meget få rettigheder.
• Seksualundervisning i folkeskolen har ikke faste timer som fx dansk eller matematik, men skal indpasses den øvrige undervisning.
• Sex i reklamer problematiseres som kønsdiskriminerende, men fastholdelsen af stereotype kønsroller tolereres.
• At vælge partner med høj erotisk kapital er stadig ildeset.

Man kunne fortsætte listen, men I er med. Det bliver spændende at se hvilke forskningsresultater der kan komme ud af anvendelsen af Hakims 6½ punkter!

Børn, babes og bekymringer

Af Nina Søndergaard

Kvinfo har en glimrende artikel om hvordan børn og unge presses af medierne til at ligne de dukker leger med. Det var dejligt at se overskriften “Tal med dine børn – før sexindustrien gør det!”, for det er nemlig det samme råd som Sex & Samfund giver, også i Unge, køn og pornografi i Norden (Nordisk Ministerråd 2006). Her tager jeg fat på nogle af udsagnene.

Jeg er historiker og barnløs og det er fra dét perspektiv jeg vil kritisere nogle af disse antagelser og bekymrede udsagn, der får lov at stå fuldstændig uimodsagt.

Som historiker indstilles blikket nærmest automatisk på uendeligt og det er éns pligt at fortælle om forandringer: Børn har aldrig haft det bedre end de har det nu.

Det er tydeligst i den vestlige verden, men selv i de fattigste lande er børnedødeligheden for nedadgående og flere og flere mennesker oplever at blive sunde, raske voksne. Naturligvis bekymrer forældre sig om deres børn, men vi skal passe på at selve bekymringen ikke vokser sig til et problem i sig selv.

1. “[B]ørn i aldersgruppen 10-18 år” Idéen om barndommen som en selvstændig livsperiode, et frirum, en tid uden sorger og bekymringer er historisk set ret ny. Det var især Rousseau der var en varm fortaler for denne opfattelse af barndommen, og i overklassen har det været gængs siden midt-1700 tallet at klæde børn i børnetøj og lade dem lege. Børn af mindrebemidlede fik typisk tøj der lignede de voksnes og måtte arbejde, ofte fra 5-års alderen.

2. ” [E]n undersøgelse viser, at en overvejende procentdel af musikvideoer indeholder seksuelt betonede billeder.” Det er (stadig) ikke godtgjort at børn automatisk tager skade af at se på sex. Og vi skal ikke længere tilbage end til slutningen af 1800-tallet, hvor det på landet i Danmark var ganske normalt at synge sjofle viser, fortælle frække vittigheder og måske endda bolle i børns nærvær. Det provokerede fine og veluddannede mennesker, men ingen gad at spørge ungerne selv om de tog skade af det. (Her kan det nævnes at bl.a. Grimms eventyr var folkeeventyr, der var blevet filteret for de værste excesser af sex og vold og derfor anset som velegnede til borgerskabets børn).

3. “[U]nge er usikre” Det er bare besværligt at være ung. Uanset hvordan man ser på overgangen fra barn til voksen, så er det en tid med masser af forandringer på alle planer af livet. Der er ikke noget at sige til at ungdommen nutildags er smækforvirrede. Det var de ganske givet også for både 1000 og 100 år siden, men der faldt det ingen forskere ind at spørge teenagere, for det begreb blev først opfundet engang i 1930’erne. Altså er det svært at lave andet end et øjebliksbillede.

4. “Politikere og forskellige faglige instanser er også bekymrede for børnene.” Det er fint at være bekymret, og som Claus Buhl rigtigt påpeger, så skaber bekymringen en følelse af ansvarlighed hos den bekymrede. En søgning på “nødvendig bekymring” fik Google til at spørge om jeg mente “unødvendig bekymring“…

5. “[E]n undersøgelse, de har lavet med 7000 børn mellem 10-15 år, der viser, at det aspekt af livet, der gør dem mest ulykkelige, er deres udseende.” Aha, ok, på tre linjer kan man ikke forlange alverden, men er børn ikke altid hårde mod de anderledes? Jeg var også ked af mit udseende som barn, og som gulerodsfarvet brilleabe, der heldigvis også først kom i puberteten, var der sandelig også nok at være ked af. Min far var fed og blev mobbet med det, min farfar havde store ører – behøver jeg at blive ved?

7. “I dag taler færre unge med deres forældre om ting relateret til sex i modsætning til for 20 år siden, så der er flere unge, der bliver efterladt i et tomrum.” Se, dét vil jeg trods gerne bakke op omkring. Det er ikke godt og de unge efterlyser selv mere voksensnak om sex. Måske har pædofilihysteriet haft den meget uheldige og utilsigtede konsekvens at især fædre nu viger udenom at tale med deres børn om sex?

8. “Porno er blevet mainstream” Ja jo, bevares, men jeg må indvende at det for det første ikke er nyt. Især disco var meget fokuseret på sex og aggressivt selvpromoverende, for både mænd og kvinder. For det andet må jeg påpege det vanskelige i at tale om en mainstream-kultur i en tid med 117 kanaler, magasiner og musikgenrer: lille Amalie kan ligeså godt identificere sig som EMO, vende sig mod japansk Manga eller blive nostalgisk og dyrke Nirvana og Deep Purple, som hun kan se Beyoncé.

9. “Seks om dagen” Der er intet at sige til at unge, letpåvirkelige mennesker kan forledes til at tro at livet går i stykker, hvis ikke de er slanke, spiser nok frugt og dyrker meget sport. Altså er det ikke bare ‘onde’ mediers skyld at unge fokuserer på deres udseende.

10. Sidst, men ikke mindst: Hvad med forældrene selv? Hvis de selv går op i deres udseende, har dyre skjorter, cremer, parfumer og smykker undrer det ikke at børnene får den idé at det er meget vigtigt at se rigtig ud. Ikke at der er noget i vejen med det, men det burde bare ikke overraske at ungerne lægger vægt på det ydre.

I takt med at børn er kommet mere og mere i fokus, er forældre blevet endnu mere bekymrede og har et enormt behov for kontrol over deres børns liv, en kontrol der kan være umulig at opnå. Allerede for 30 år siden skrev Ib Spang Olsen i den dejlige “Lille dreng på Østerbro” om den frihed han havde som barn, hvor turen hjem fra skole tog mange timer fordi der skulle leges, fiskes og undersøges. Men så er det jo godt mobilen er opfundet…

Måske skulle de voksne hellere tale med børnene om hvordan ungerne bør forholde sig til medierne, frem for at skyde skylden over på medierne? For vi kommer ikke udenom at ungerne ser (for)billeder, ønsker at forlade barndommens hvalpefedt og en dag kommer til at have sex…

Til slut vil jeg dog joine bekymringskoret i jammeren over at udseendet har fået så overdreven en betydning på bekostning af karrieren. Det bliver analyseret i kommende blogindlæg, hvor jeg tager fat på henholdsvis erotisk kapital og cool, kloge kvinder.

Lægeromaner, et pornoland for kvinder

Af Nina Søndergaard

Jeg kan tydeligt huske hvordan Kaja plejede at sidde ude i haven med sine cerutter og termokande og lægeromaner. Kaja var en nydelig ældre dame med læbestift, en lille hund og en stor interesse for havekunst og romantisk litteratur. Alt sammen noget der aldrig har sagt min mor en skid, altså fremstod Kaja som temmelig eksotisk for lille Nina.

Her, mange år efter, er jeg enormt overrasket over Kaja. Hun sad jo og læste porno. Offentligt! Åbenlyst!

Jo hun gjorde! For det er vel de færreste meningsdannende mennesker, københavner-snuder og pornohungrende personer der rent faktisk har gjort sig den ulejlighed at læse nogle af de her bøger, der sælges i enhver velassorteret bladkiosk landet over. Hvis de havde, ville de vide at disse bøger sandelig også burde stilles op på øverste hylde, langt uden for børns rækkevidde.

Ok, jeg har ikke læst dem alle. Og korrekt, de er ikke alle lige fyldte med lir, men mange er. Og det er beskrivelser der ikke er til at tage fejl af:

”Han lå på ryggen i sengen med hænderne på hendes hofter. – Minder jeg dig om Oedipus nu, elskede? Så bevægede han sig, stødte, og iagttog hende samtidig for at opdage hver en antydning af glæde, der kom i hendes ansigt.” – p. 135 i Iris Johansen: Den gyldne rose, Winther, 1985/1986, oversat af Lise Kolte-Olsen

Nå da. Bemærk iøvrigt at det antages at hun er glad for at blive knæppet af ham.

Historierne er i nogen grad skåret over at der er ro, konflikt, og at harmonien genoprettes. Ofte ender de med at helten og heltinden bliver gifte og får børn, men holder ikke op med at elske hinanden lidenskabeligt (her kan jeg nævne at den største serie i Danmark hedder ”Julia – drøm dig væk”). De to er iøvrigt altid nogle meget smukke eksemplarer af deres køn med ultrakvindelige fine træk og topmaskuline muskler.

Alene den noget forudsigelige plan for historien gør at eliten rynker på næsen af det. Well, dem om det, det er solidt håndværk, fin underholdning, sælger rigtig godt og kommer ud til et publikum der normalt ikke plejer at læse. Og jeg er snob nok til at mene at det er bedre at læse end at se fjernsyn…

Men Kajas frie og ugenerte læsning af disse bøger undrer mig endnu mere nu. Jeg har aldrig set en mand sætte sig godt til rette på en bænk i parken og læse et porno-blad. Jeg taler ikke om at han måske ville onanere, næ, bare dét at han ville læse erotisk stimulerende litteratur/se på sexede billeder i offentligheden er uendeligt langt fra enhver mands tankegang. Om ikke andet, så fordi han er bange for at blive korsfæstet af vrede feminister der ønsker et pornofrit miljø.

Det pornofrie miljø kan dog rumme lægeromaner, selvom der er utvetydige beskrivelser af seksualakten der næppe har til andet formål end at ophidse og pirre læseren (læserinden):

”Hans kraftige erektion chokerede og pirrede hende. (…) Han rørte let ved de lyse krøller, som kronede hendes venusbjerg og pirrede hendes lillebitte følsomme knop. Hun løftede instinktivt hofterne op mod ham og klynkede.” p. 78 i Lynne Graham: Gift for sjov, Forlaget Harlequin/Allers Forlag, 2008/2010, oversat af Tina Fisker

Jeg synes at det er glimrende at disse bøger bliver læst, om det er ude i haven, i sengen eller i toget. Det er skønt at kvinder kan få nogle oplevelser af dem og måske endda tage en spiller af læsningen. Jeg undrer mig bare over at visse feminister ikke lagt lægeromaner for had. For det er porno.

Men det lader til at siden det er skriftlig porno, der jo blev frigivet to år før den billedlige, og beregnet til kvinder, så er det ok? Desuden er det også som regel kvinder der skriver til kvinder, og som mange feminister vil mene, så er kvindelig lyst finere og bedre og langt mere ophøjet end den nederdrægtige mandelyst, især hvis mandens seksualitet er rettet mod kvinder.

Det er jeg lodret uenig i. At vi har set meget mere til hvordan mænds lyst fremstilles og tilfredsstilles er ikke det samme som at det er dårligt. Og vi har altså bare glemt at se på den skriftlige porno som lægeromaner også kan være…

Disclaimer:

Lægeromaner er her brugt som en samle-betegnelse for alle romaner med romantisk indhold, primært rettet mod kvinder og med kiosker som hoveddistributionskilde. Lægeromaner er en underkategori indenfor denne genre, men termen ”romantisk roman” kan forveksles med en specifik litterær tidsperiode der omfatter værker af Jane Austen og Charlotte Brontë.

Maskebal á la Eyes Wide Shut

Af Frøken Fikseret
Så har jeg været til maskebal i en anden klub, og det var fedt!

Det viser sig at være en klub der er helliget par, god gammeldags konebytte og gruppesex. Der var nok omkring 13-15 par og bare tre singlefyre. Jeg var vist den eneste singlepige, men det generede mig ikke det fjerneste, især når kønsbalancen var så fin. Det med maskerne var ikke populært særlig længe ad gangen, de kommer jo i vejen når man boller.

Klubben ligger i en meget eksklusiv ejendom, der er højt til loftet, og stuk deroppe. De smukke omgivelser og masketemaet gav en særlig atmosfære, men når alt kommer til alt så var det jo stadig mennesker der kopulerede på kryds og tværs. Det var også meget lækkert, at alle var fuldt påklædt indtil de sprang på hinanden, enkelte beholdt faktisk det meste af tøjet på mens de bollede.

Jeg ankom omkring kl. 22 og blev vist rundt af en lille vaks sag i en sort aftenkjole, og hun gik usikkert i sine høje sko. Der var to mindre “legestuer” og så en stue, med et legeområde på en indskudt mezzanin i den rummelige stue.

Jeg faldt i høflig snak med et par og en amerikaner som på det tidspunkt var den eneste singlefyr, jeg kunne øjne. Der blev sludret næsten to timer. Herefter slog værten på gonggongen og bekendtgjorde, at alle ventede på hinanden, og at vi ikke skulle holde os tilbage.

Så forsvandt der straks et par par, mens jeg blev siddende med amerikaneren. Umiddelbart var jeg ikke interesseret, men da vi kom til at snakke sammen, viste han sig at være ret fin. Han havde humor og var brydetræner. Uhm. Jeg har altid drømt om at knalde en muskelmand.

Han havde ikke været i klub før, så vi gik rundt for at se hvad der skete. Vi kom ind på et værelse hvor førnævnte par var godt i gang: de lå i missionærstilling, og han slikkede fisse på en anden kvinde der lå i forlængelse af hans egen. Denne kvinde suttede så sin kærestes pik. Amerikaneren og jeg blev kun et par minutter, det var ikke så behageligt at være tilskuer, da der var alt for lidt plads rundt om sengen at stå på.

Det at tilskuerne står op, bryder jeg mig som udgangspunkt slet ikke om. For det første kan man ikke rigtig se publikum i øjnene når man ligger nede på sengen, man ser dem nok snarere i navlen. For det andet er det som om de er hævet over en, og det kan godt virke en anelse truende. Altså, tilskuerne ned i øjenhøjde, tak!

Nå, men så kom Amerikaneren og jeg til sagen, og det var godt nok en glædelig overraskelse! Han kyssede rigtig godt og vi blev ret hurtigt ret liderlige, vi kunne næsten ikke få tøjet af hurtigt nok.

Amerikaneren var en meget passende blanding af stærk og voldsom, han flåede mig rundt til min udelte nydelse. Så slikkede han mig i syv lange og syv brede, dernæst fik jeg pik. Han kneppede, slikkede og kneppede indtil jeg rystede og bad om nåde.

Undervejs stønnede jeg højt, grinede og klynkede (skreg muligvis også) til stor fornøjelse for vores skiftende publikum (tror alle fik et kig på freakshowet, eftersom vi larmede mest, startede blandt de første og sluttede sidst).

Det var kanon.