Anmeldelse af Diary of a drag queen

4 06 2021

Af Nina Søndergaard

Crystal Rasmussen: Diary of a drag queen, Penguin 2019. Findes, så vidt jeg ved, kun på engelsk.

Ti ud af ti læbestiftskys

Jeg har altid identificeret mig med bøsser, tjek. Jeg elsker sminke (læs uddrag her), tjek; dragshows, tjek; modeblade, tjek; humor, tjek; kloge tanker fra mennesker, hvis liv er helt anderledes end mit eget, tjek.

Crystal Rasmussens (de/dem*) dagbog har alt ovennævnte og mere til. Vi følger dem i et års tid (2015) og i ægte dagbogsmanér er der beskrivelser af døgnets begivenheder – især fester og tømmermænd. Der er ærgrelser over trælse chefer samt klargørende lister over hvad Crystal Rasmussen hader, elsker, dømmer inde og ude. Betroelser om sex, kærlighed og alt tabu: Kropslige udsondringer, både Crystals og andres, kriminalitet (stjæle en hel brie af fattigdom og sult. En brieost!) og økonomi (virkelig tåkrummende for mig at læse om).

Men mest af alt er det et stærkt indblik i queerliv og identitetspolitik. Rasmussen og venner går sandelig til den i klubber, på festivaller og Grindr (the original Tinder, bare for bøsser). Sex er både nydelse, tidsfordriv, grænsesøgning og et opgør med et samfund, der godt lige kan acceptere den rene, pæne side af homoseksualitet, ‘nemlig hvide, smukke, succesrige, sunde mænd’ – der gerne må gifte sig, så queers’ ‘seksualiteter sættes i kontekst som heteroseksuelle folk kan forstå’. Yes!  

Det var meget forfriskende at læse Rasmussens reflektioner over livet som non-binær, noget de fik utroligt mange hug for – både hjemme i Lancaster og i London, hvor en mand (ustraffet!) slår dem ned med hjernerystelse og angst til følge. Overfaldet får dem til at aflægge de farvestrålende kjoler og høje hæle, og klæde dem i stort, sort tøj som gør Rasmussen ‘ usynlig, tavs, uudfordrende, skamfuld, tildækket’. Lyder som kvindeliv…

Redningen fra både depression, selvmord og selvcentreret klynkeri er (selvfølgelig) humor og kærlighed. Jeg både græd og grinede og frydede mig sammen med Rasmussen over at der, trods alt, findes så meget kærlighed, medglæde, stolthed, varme og vilje til forståelse og forbindelse trods forskelligheder.

*Fordi Rasmussen er både mand og kvinde og alt muligt derimellem – derfor er hun/hendes heller ikke dækkende, men bare en begrænsende og upræcis betegnelse.