Sarthed og sexarbejde

Af Nina Søndergaard

Her er et bud på én af årsagerne til at sexarbejde kan vække så megen harme. Måske er der noget i sexarbejdets natur der vækker væmmelse hos nogle, og at denne afsky ligger meget dybt i dem. Følelsen af at blive besudlet er både fysisk og moralsk. Undersøgelser (test dig selv – på engelsk) peger på at folk med lav ubehagstærskel er mere moralkonservative end folk der ikke væmmes nær så let.

 

Kropsvæsker

Andres kropsvæsker vækker ofte vores afsky, og nogle forskere mener at en mulig forklaring på forelskelse og dens dertilhørende ophidselse, er at den slukker for vores medfødte væmmelse overfor andres spyt, sved og safter. Safter som kan være smittefarlige.

Vi kommer til at sukke efter den udkårne og kysser gerne vor elskede i timevis, måske som forstade til mere intens udveksling af kropsvæsker.

Forelskelsen er næppe tilstede i det købte samleje (hvor der iøvrigt anvendes kondom), og den manglende forståelse for hvordan nogle så overhovedet kunne finde på at knalde alligevel, er måske ikke blot et levn fra kristen moral, men en rest fra urtiden – og altså langt sværere at komme udenom.

Samme kropsvæskeangst ses også i andre erhverv, hvor folk kommer i tæt berøring med andres kropsvæsker: Handsker hos hjemmeplejen og dental dams hos tandlæger fx. Det er fuldt fint og forståeligt, men at få tis eller savl på huden er meget sjældent farligt eller dødeligt.

Kroppens afstødte efterladenskaber

Det er ikke kun kropsvæsker der kan byde folk imod. Det kan hår og afføring også.

Frisører har ikke altid og overalt været velansete, i Indien er man gået til en yderlighed og har en dediceret frisørkaste (Nai). Moderne frisører er dybt fortørnede over at blive kaldt for barberer, hvilket opfattes som et nedladende ord og man kan også joke med at man laver noget barberarbejde, hvis man laver noget ubetydeligt.

Sexkundernes kropsbehåring nævnes ofte af prostitutionsmodstandere som noget ganske ækelt.

Også referencer til afføring, noget naturligt vi aktivt forsøger at udelukke fra vores verden, dukker op de mærkeligste steder og afslører, i mine øjne, en for nogle dyb forbindelse mellem sexarbejde og afføring som noget der foregår i de nedre regioner og blot skal ud af den synlige verden. Sexarbejdere kan blive sammenlignet med kloakarbejdere. Ud af hundrede, ja tusindvis, af stillingsbetegnelser og job blev kloakarbejdere valgt frem for buschauffører, kioskekspedienter, sygeplejersker eller tv-værter.

Det er på mange punkter en besynderlig gruppe at sammenligne med, da mange kloakarbejdere er offentligt ansatte medarbejdere og ikke selvstændigt erhvervsdrivende som sexarbejdere.

Derudover har mange kloakarbejdere en længerevarende uddannelse rettet direkte mod kloakering: De er fx vvs’ere, rørlæggere eller ingeniører med speciale i afløb og kloakering – modsat sexarbejdere der ikke har kurser på VUC eller teknisk skole… (Mange sexarbejdere er skam veluddannede, men ikke faglærte). Endelig har kloakarbejdere et fagforbund i ryggen og er så uundværlige at alle landets kommuner har ansat kloakarbejdere, hvilket ikke just kan siges om sexarbejdere, som helst skal finde et andet erhverv.

Klamhed og konservatisme

Fordærvet betyder ikke kun forrådnet mad, men også en mental tilstand af umoral. En person kan også være klam, hvis vedkommende gør noget vi ikke selv ville gøre.

Afsky er en af de seneste reaktioner der bliver installeret i os. Små børn har kun ganske få, hvis overhovedet nogen, afskysreaktioner og spiser gladeligt sand, jordnøddesmør formet som lort og deler gulerødder med geder. Alt sammen noget som mor og far ikke synes godt om, og vil forsøge at forhindre, bl.a. ved at sige ”ad!” og lære barnet at væmmes for at undgå flere fejltagelser.

Det er forskelligt fra kultur til kultur hvad der er klamt eller ej, tænk blot på den islandske ret: rådden haj, det vil sige at der er masser af tillæring i væmmelse. I Uganda væmmes magthaverne så dybt ved bøsser, at homosex nu kan give livstidsstraf. Men hertillands er bøsser blevet accepterede i en grad at de har lov at gifte sig og adoptere.

Det danske homoeksempel vækker et lille håb om at sexarbejde måske en dag kan blive accepteret som det arbejde det er. Flere sexarbejdere har dog fortalt at det er vanskeligt at komme igennem med budskabet om at det overvældende flertal af kunder er ganske almindelige, rene, pæne mænd der ofte har gjort sig umage for at nette sig inden besøget. Det er både en skam og et argument for at følelsen af modbydelighed ligger dybt i mange modstandere af prostitution.

Fejr Kvindernes Kampdag med en gåtur – eller to

Af Nina Søndergaard

På lørdag den ottende marts er det atter kvindernes kampdag. Det kan fejres ved en guidet tur gennem kvindernes København, i adstadigt tempo og uden paroler.

Den første tur hedder “Prostitutionstur” og omhandler den helt særlige måde staten forsøgte at håndtere prostitution, kvinder og kønssygdomme på fra 1875 til 1906.  Dengang havde man offentlige fruentimmere i offentlige huse, se nogle af stederne og hør kvinderne og deres kærester.

Det foregår kl. 13, tager en times tid og starter og slutter ved Rådhuspladsens trappe. Pris pr. person: 125 DKK. Se mere her: http://nerdtours.dk/byvandringer/prostitutionstur/

Den anden tur hedder “Dametur” og drejer sig om nogle af de første kvinder på universitetet, på Christiansborg og på børnehavefronten. Alle køn er velkomne, ligesom både feminister og slægtsforskere og almindeligt nysgerrige er det!

Den starter naturligvis ved Frue Plads, trappen til universitetet, kl. 15 og går af omveje hen til Kongens Have. Den tager omtrent halvanden time (der er bænke ved tre stoppesteder) og koster også 125 DKK pr. næse.

Se mere her: http://nerdtours.dk/byvandringer/dametur/

 

 

Sexarbejderrettigheder er sand solidaritet

Af Nina Søndergaard

Der er mange grunde til at sexarbejde. En af grundene er ønsket om at blive mæt OG rigere. Dette ret grundlæggende ønske om at tjene penge er aldeles glemt af velstående velmenere, der altid selv har kunnet gøre hvad de havde lyst til. Inklusive udelukkende at have pengefri, romantisk og 100 % lystfyldt sex. Det mener de er bedst, derfor vil de nu forbyde sexkøb, således at andre i hvert fald ikke skal have sexarbejde som mulighed for at tjene så godt som de selv gør.

Et medlem af EU-parlamentet tjener ca. 711.000 kroner om året, et medlem af folketinget mere end 600.000, det samme som en fastsat universitetsprofessor. En gennemsnitsdansker tjener næsten 25 gange mere end gennemsnitsnigerianeren. Mere end en milliard mennesker lever af mindre end 1,25 $ om dagen, mindre end en tier.

 

EU mod sexarbejde

EU-parlamentet har desværre anbefalet et EU-dækkende forbud mod køb af seksuelle ydelser i stil med de fejlslagne love Sverige og Norge har vedtaget.

Udover at det jo ikke har hjulpet de mest udsatte sexarbejdere eller fået antallet af voldtægter eller traffickingsager til at gå ned, tværtimod, så er det også den helt forkerte vej at gå med hensyn til både ligestilling og EU’s oprindelige projekt: At skabe fred gennem frihandel.

Ligestilling betyder at kvinder må tjene deres egne penge

Alle oplyste økonomer er enige om at ligestilling også er godt for økonomien: Når kvinder kan eje jord, varer og andre produktionsmidler kan de også handle og bidrage til væksten. EU har længe anerkendt dette faktum, og støtter og yder mikrolån til kvinder i Afrika og Europa (jo!). Kvinderne kan dermed få lov til at tjene penge på noget EU finder anstændigt, så som frugtsalg eller tøjsyning og for alt i verden altså ikke sexarbejde.

Det er meget uheldigt, kvindeundertrykkende og vækstforringende at gennem lovgivning skabe et skævt kønsopdelt arbejdsmarked og direkte holde kvinder ude af handel, blot fordi denne handel drejer sig om s-e-x, og ikke fødevarer, gardiner eller hårklipning. Havde forbuddet gået ud på at mænd ikke længere måtte købe tøj af kvindelige tøjforhandlere, fordi tøjsalg er kvindeundertrykkende, havde det været aldeles åbenlyst for alle at forbuddet er en dårlig idé.

Det nytter ikke meget at sende piger i skole, lade dem få lægehjælp og uddannelse og så forhindre dem gennem lovgivningen i at anvende deres voksne tid, kræfter og talenter på et uskadeligt område som tilfældigvis lige støder magthavernes moral.

Frihandel skaber fred

Frihandel skaber fred blandt andet fordi både køber og sælger har den største interesse i at handlen går godt og glat igennem. Dette gælder selvfølgelig også sexsalg, hvor det heldigvis kun er en  brøkdel af kunderne der ikke fatter spillereglerne og overfalder sexarbejderen (værst ser det ud for sexarbejdere på gaden, en gruppe der har få rettigheder).

Grunden til at både køber og sælger gerne vil være venner lige i salgsøjeblikket, er at de begge to går gladere derfra: Køber fordi vedkommende fik den ønskede vare eller ydelse, sælger fordi vedkommende er lidt rigere og selv kan købe varer og ydelser. Som fx en iPhone der koster omtrent en tredjedel af den gennemsnitlige nigerianske årsløn. Omkring 50 lande har et lavere BNP pr. indbygger, så Nigeria er sådan set fint med i kapløbet…

Eller sende penge hjem til sin familie, så børnene kan komme i skole, husets tag blive lappet og bedste kan få mad og medicin. Det er en hyklerisk og væmmelig flabethed uden lige at rige mennesker, der tilfældigvis er født det helt rigtige sted og dermed fået mad, uddannelse og lægehjælp i den grad vil FORHINDRE andre i at få del i samme goder.

En kvinde født i Nigeria kan forvente at blive 53 år gammel, og i det korte liv må hun endelig ikke komme til Europa for at sexarbejde, og tjene sine penge selv og sende nogle penge tilbage. Dette på trods af at der blev sendt ca. 21 milliarder dollars hjem til Nigeria sidste år, og at penge der sendes hjem 1) faktisk når frem, modsat meget u-landsbistand 2) bruges bedre end u-landsbistand.

U-landshjælp er måske endda direkte skadeligt og har i hvert fald meget sjældent hjulpet blivende vækst frem. Det ser tilmed ud til at u-landshjælp fremmer krige. Uanset hvad, er der et stort sammenfald mellem krig og fattigdom, en fattigdom som velstående velmenere ikke ønsker lindret gennem sexarbejde og rettigheder, men kun forværret gennem forbud.

NOTE: Jeg er hverken FOR sexarbejde som sådan, særrettigheder til sexarbejdere eller nødvendigvis et grænseløst Europa, men jeg vil blot påpege at dét at forhindre kvinder i at tjene penge er sandelig heller ikke er vejen frem.

Problemet med sextrafficking er for det første nok mindre end forventet og for det andet kræver det et længere, sejere træk: Nemlig at uddanne og løfte kvinder ud af fattigdom, noget et sexkøbsforbud heller ikke fremmer. Desuden er tvang og trafficking allerede forbudt, og hvad forbud på forbud skulle hjælpe står uklart.