Information om købesex og terapi

10 10 2011

af Nina Søndergaard

Information har den 9. oktober 2011 bragt interessante vinkler på sexarbejde. Sexologen og psykoterapeuten Per Holm Knudsen har forfattet en kronik, hvor han viser hvordan nogle mennesker har fået en god hjælp af sexkøb, noget som S og SF gerne vil forbyde: http://www.information.dk/281635

I den forbindelse blev jeg ringet op af en journalist, Elmelund, der lød lidt overrasket over at jeg stillede et spørgsmålstegn ved om endemålet for et godt og vellykket sexliv var at få sig en fast kæreste: http://www.information.dk/281637





Det gode ved at sexarbejde

5 10 2011

Af Nina Søndergaard

Nu har jeg læst en del om sexarbejde og har også talt med et par sexarbejdere, hvilket forresten altid har beriget og moret mig meget – tak til jer! Og for at være med til at nuancere det ultrasorte billede der stadig males af sexarbejde vil jeg her remse noget af det potentielt positive ved prostitution op.

Det er selvfølgelig ikke den endegyldige sandhed for alle, eller noget der føles lige stærkt for alle hver dag på arbejde, men det er ikke desto mindre noget af det jeg har fanget hen ad vejen. Som alle andre menneskelige relationer, så byder sexarbejde  også på et hav af forskellige oplevelser, både gode og dårlige, og hvis vi ikke anerkender at der kan findes noget godt i sexarbejde, afskærer vi os fra at overhovedet at kunne begynde at forstå sexarbejdere.

Selvtillid. Sexarbejde kan forøge selvtilliden: Folk vil betale for at komme i nærheden af sexarbejderens krop og meget ofte følger der komplimenter med købet af ydelsen. Komplimenterne går ikke kun på udseendet eller sex-evnerne, men også ofte mere generel ros og glæde ved sexarbejderens væsen og gøren og laden. Og selvtillid er jo nærmest roden til alt godt, det giver ro, glæde, tillid, varme og stolthed, som virker som både som magnet og i feedback-loop, da selvtillid er tiltrækkende og rart og øger andres selvtillid.

Overgrebsbearbejdelse. Sexarbejde kan hjælpe med til at bearbejde overgreb – Virginie Despentes som det fremmeste exempel på en kvinde der overvandt sin psykiske nedtur efter en voldtægt ved at sexarbejde: Pludselig havde hun magt og hendes kusse var guld værd. Det var hende der satte dagsordenen ved de seksuelle møder med hendes kunder, hendes krop spredte glæde.

Forhandlingsevner. Sexarbejde kan gøre den enkelte sexarbejder til en god forhandler(ske): Hvor er grænserne, hvad skal der ske, hvem må hvad, hvor lang tid må processen vare? Forhandlingerne er ofte ikke blot at opremse en række en række forbud og grænser, men også at finde kundens ønsker, tanker og fantasier frem fra et tykt dække af skam.

Grænsekendelse. Sexarbejde kan hjælpe sexarbejderen til at lære sine egne grænser at kende og at forsvare sig selv. Den svenske feminist Petra Östergren underviser i selvforsvar og har haft en del kvindelige sexarbejdere som elever. De er, modsat mediebilledet, ofte de bedste til at sætte de psykiske grænser og tit meget gode til at stå fast på deres ret og rum.

Kropsglæde. Sexarbejde kan være med til at gøre sexarbejderen glad for sin krop og seksualitet: Den krop der måske har ærgret indehaversken er nu penge værd, attraktiv og attråværdig. De fleste kunder vil fx også med stor entusiasme slikke fisse (en god orgasmekilde for mange kvinder) og dermed glæde sexarbejderen.

Sundhed. Sexarbejde kan være god motion! Sex styrker immunforsvaret og får pulsen op. Orgasmer er guld værd for helbredet. Og med så mange skiftende partnere kan de færreste (ingen!) sexarbejdere opretholde de behagelige romantiske og dødfarlige forestillinger om kønssygdomme. ’Vi behøver ikke at bruge kondom, for han/hun er jo meget sød’ er en rar tanke som mange ikke-sexarbejdere fastholder, til tider med triste følger. En tidligere gadepige så sig selv som seksualoplyser når hun traf kunder der havde det svært med kondomer: Hun vejledte dem og har givetvis forhindret en hel del ulykke og sygdom gennem sit sexarbejde.

 

Samvær. Nogle sexarbejdere kan få gode kolleger og venner gennem sexarbejde, især på bordeller. Det lader til at folk der boller sammen, holder sammen. At frigøre sig fra samfundets forestillinger om seksualitet og køn kan også gøre andre former for socialt samkvem mere afslappet, frit og morsomt.

 

Som sagt, det er blot muligheder og måske’er, men de er ikke mindre sande eller sandsynlige af at andre sexarbejdere har haft anderledes oplevelser eller fordi mange sviner sex, sexarbejde og sexarbejdere til.