Af Nina Søndergaard
Det absolut væmmeligste fænomen i prostitutionsdebatten er usynliggørelsen og umyndiggørelsen af sexarbejderne.
Jeg har selv set hvordan sexarbejdere blot bliver ignorerede og hvor dygtige modstanderne er til at udelade sexarbejdernes udsagn og genoptage diskursen fra før. Det foregår live i debatter, det foregår på politisk plan og i pressen.
Den totale mangel på samtale er den tydeligste og grimmeste måde at vise et andet voksent menneske at man ikke regner vedkommende for andet end et umælende dyr uden noget som helst fornuftigt at sige.
Gennem samtale og indspørgning kan man blive meget klogere. Det er også en farlig færd, der risikerer at rykke ved nogle faste forestillinger om verden og den anden. Det er en selvfølgelighed, men netop derfor er det så påfaldende at forbudsfløjen ihærdigt forsøger at tie sexarbejderne –og deres kunder– ihjel og prøver at underkende alle undersøgelser der netop inddrager sexarbejdernes egne erfaringer og udsagn.
En journalist, Julie Bindel, tog faktisk til en stripklub i Reykjavik og observerede at ingen af kvinderne så glade ud. Det blev til et argument for at forbyde striptease. Bortset fra den Bindel-gale præmis, nemlig at alle skal se glade ud i hele arbejdstiden, er det sigende at hun blot kigger på, men ikke taler med kvinderne. Jeg vil tro at mange kunder og tilskuere samtaler mere med stripperne end Bindel gjorde.
Hvis Bindel havde gjort sig den ulejlighed at spørge stripperne selv, var det muligt at Bindel havde hørt historier om fattigdom, selvrespekt, seksualitet og overlevelsesstrategier som hun ikke havde forestillet sig.
Eftersom sexarbejdere også er mennesker er deres historier og bevæggrunde jo lige så forskellige, modsætningsfyldte og komplekse som alle mulige andres. De manøvrerer også rundt i verden og man hjælper dem ikke ved at begrænse den verden endnu mere eller påklistre dem en offer-rolle. Jeg er ikke ude på at glorificere sexarbejde, jeg vil bare gerne nuancere det lidt.
Vidste du fx at nogle sexarbejdere fra Skelbækgade bliver ved med at trække på gaden, også selvom de ikke behøver pengene til stoffer, bare fordi det kan være sjovt og spændende at møde nye mennesker på den måde? Nej vel, men det er oplysninger som man kan få hvis man lytter til sexarbejderne selv.
Prosex-feminisme 
Nye kommentarer