Af Nina Søndergaard
Sladderen går nu om CDU-politikeren Christian von Boettich (1970-), der nu er kommet i modvind fordi han for nylig var kæreste med en 16-årig kvinde. Det er sørgeligt at se at vi som samfund stadig har så gammeldags idéer om det passende. Den gode og rette form for kærlighed. Og hvor snævre grænserne stadig er, til trods for al vor brysten os af hvor frisindede, liberale og og rummelige vi er.
Jeg kender ikke von Boettich, hans exkæreste, jeg vil næppe stemme på ham (hvis jeg boede i Schlesvig-Holstein) og egentlig rager hans spidskandidatur, politiske karriere og privatliv mig en fjer. Alligevel bliver jeg harm. Det er træls at se hvor fastlåste idéerne om det gode forhold stadig er, det er kedeligt at se endnu en offergørelse af unge kvinder, det er sørgeligt at han ikke turde stå ved sin kærlighed og kæmpe for den.
Hvis mangfoldigheden er at jeg som polyamourøs godt må stå frem med min kærlighed til flere, men han ikke må få en kæreste der er under halvdelen af hans egen alder, så takker jeg nej til mangfoldigheden. Så vil jeg hellere makke ret i den ægte, reelle konformitet, gifte mig med én mand og lyve og leve mit sexliv i fordækthed som alle andre.
Rummeligheden er slet ikke så stor endda, hvis samfundet stolt tolererer pæne, jævnaldrende registrerede par i nydelige Bo Bedre hjem, men samtidig sviner folk som von Boettich til.
Hvad aldersforskellen angår, ja så er det jo pinagtigt som prosexfeminist at se hvordan den unges vilje og lyst fuldstændig udelades. Alle latterlige pseudoargumenter om at ville beskytte den unge er fejlagtige: Livet står aldrig stille, vi kan ikke bare sætte en person på pause, mens vi venter på at vedkommende vokser op og bliver fornuftig – det vil sige, vil vælge akkurat det samme som os. Enhver har ret til at begå egne fejltagelser og vinde egne sejre, som 16-årig, som 39-årig, som 61-årig.
Prosex-feminisme 
Længe leve dobbeltlivet. Det officielle sexliv og det hemmelige. Så er alle tilfredse undtagen sladderpressen. Måske er sladderpressen de mest tilfredse af alle? Så er der noget at sladre om til alle dem, som ikke har noget dobbeltliv? Underlig, at den slags mennesker uden dobbeltliv ikke har kedet sig ihjel forlængst.
Njar. Jeg er lidt ked af italesættelsen af kærlighed og erotisk fascination som et spil. Og af at det gør livet værd at leve at have et dobbeltliv, hemmeligheder for konen M/K og at sexlivet er 100 % noget der hører privaten til. Altså, hvis det gør noget for folk, så er det jo sådan det er. Men jeg kan ikke se at kærlighed er som bænkebidere, der trives bedst i mørke, fugtige gemmesteder.
Det er vist mest i ugebladene og andre dags-medier “vi” vil mangfoldigheden. Der er den så behageligt langt væk og uden risiko for at “vi” udsættes for den grovere eksponering af den, men bare kan diskutere den, væmmes over den og frydes over at “vi” er ih og åh så mangfoldige.
Bliver “vi” så udsat for den kontante eksponering af den der rigtige mangfoldighed og så i berøring med vores intimsfære…altså inkl den intimsfære “vi” har i (med) ugebladende og dagsmedierne…yrk aj fy da føj da.. kan vi da så lige få nogle love indført og nogle begrænsninger så “vi” slipper for alle de der stakler….. det er vist sådan det er for det meste.
Fejl skal vi alle lave, det er jo også dem der er med til at gøre os til voksne mennesker..det der former den vi er og bliver.
Det er sandt. Når jeg skrev det med fejlen, var det egentlig en intern henvisning til en masse diskussioner jeg har haft før: At ungdommen er til at lave fejl i, og at den unge måske ikke ved hvad der er bedst for den selv. Underforstået at hun vil blive glad for at han brød med hende, for det havde aldrig ført noget godt med sig med den aldersforskel.
Det er selvfølgelig muligt at det viser sig at være rigtigt, men det er godt nok også en arrogant holdning at have overfor dem der ikke vælger præcis som alle andre. Men ja, det skal nok komme et lovforslag der forhindrer stor aldersforskel…
Det er “sjovt” som andres underforståede “du vil blive glad for at du gør som jeg/vi mener du skal gøre når du bliver ældre/klogere”
Frem for at anerkende at alle, unge som gamle gør fejl.. og lade dem selv vurdere hvad der er fejl og ikke basere fejlene på hvad “normen siger”.. i det mindste er man selv i tvivl om at man begår en fejl, så er man som regel også åben for råd… men råd skal ikke nødvendigvis følges.
Og sidst.. vil man virkeligt, det der træder uden for “normen”.. mener man det er kærlighed og er den anerkendt og accepteret i de inderste kredse af ens relationer.. så mister man altså i mine øjne troværdighed, hvis man så alligevel dropper ud for at tækkes masserne/medierne..
Det virker ikke troværdigt at en politikker flagrer rundt for at leve op til mediernes/normernes hylen…