Børn, babes og bekymringer

17 05 2010

Af Nina Søndergaard

Kvinfo har en glimrende artikel om hvordan børn og unge presses af medierne til at ligne de dukker leger med. Det var dejligt at se overskriften “Tal med dine børn – før sexindustrien gør det!”, for det er nemlig det samme råd som Sex & Samfund giver, også i Unge, køn og pornografi i Norden (Nordisk Ministerråd 2006). Her tager jeg fat på nogle af udsagnene.

Jeg er historiker og barnløs og det er fra dét perspektiv jeg vil kritisere nogle af disse antagelser og bekymrede udsagn, der får lov at stå fuldstændig uimodsagt.

Som historiker indstilles blikket nærmest automatisk på uendeligt og det er éns pligt at fortælle om forandringer: Børn har aldrig haft det bedre end de har det nu.

Det er tydeligst i den vestlige verden, men selv i de fattigste lande er børnedødeligheden for nedadgående og flere og flere mennesker oplever at blive sunde, raske voksne. Naturligvis bekymrer forældre sig om deres børn, men vi skal passe på at selve bekymringen ikke vokser sig til et problem i sig selv.

1. “[B]ørn i aldersgruppen 10-18 år” Idéen om barndommen som en selvstændig livsperiode, et frirum, en tid uden sorger og bekymringer er historisk set ret ny. Det var især Rousseau der var en varm fortaler for denne opfattelse af barndommen, og i overklassen har det været gængs siden midt-1700 tallet at klæde børn i børnetøj og lade dem lege. Børn af mindrebemidlede fik typisk tøj der lignede de voksnes og måtte arbejde, ofte fra 5-års alderen.

2. ” [E]n undersøgelse viser, at en overvejende procentdel af musikvideoer indeholder seksuelt betonede billeder.” Det er (stadig) ikke godtgjort at børn automatisk tager skade af at se på sex. Og vi skal ikke længere tilbage end til slutningen af 1800-tallet, hvor det på landet i Danmark var ganske normalt at synge sjofle viser, fortælle frække vittigheder og måske endda bolle i børns nærvær. Det provokerede fine og veluddannede mennesker, men ingen gad at spørge ungerne selv om de tog skade af det. (Her kan det nævnes at bl.a. Grimms eventyr var folkeeventyr, der var blevet filteret for de værste excesser af sex og vold og derfor anset som velegnede til borgerskabets børn).

3. “[U]nge er usikre” Det er bare besværligt at være ung. Uanset hvordan man ser på overgangen fra barn til voksen, så er det en tid med masser af forandringer på alle planer af livet. Der er ikke noget at sige til at ungdommen nutildags er smækforvirrede. Det var de ganske givet også for både 1000 og 100 år siden, men der faldt det ingen forskere ind at spørge teenagere, for det begreb blev først opfundet engang i 1930’erne. Altså er det svært at lave andet end et øjebliksbillede.

4. “Politikere og forskellige faglige instanser er også bekymrede for børnene.” Det er fint at være bekymret, og som Claus Buhl rigtigt påpeger, så skaber bekymringen en følelse af ansvarlighed hos den bekymrede. En søgning på “nødvendig bekymring” fik Google til at spørge om jeg mente “unødvendig bekymring“…

5. “[E]n undersøgelse, de har lavet med 7000 børn mellem 10-15 år, der viser, at det aspekt af livet, der gør dem mest ulykkelige, er deres udseende.” Aha, ok, på tre linjer kan man ikke forlange alverden, men er børn ikke altid hårde mod de anderledes? Jeg var også ked af mit udseende som barn, og som gulerodsfarvet brilleabe, der heldigvis også først kom i puberteten, var der sandelig også nok at være ked af. Min far var fed og blev mobbet med det, min farfar havde store ører – behøver jeg at blive ved?

7. “I dag taler færre unge med deres forældre om ting relateret til sex i modsætning til for 20 år siden, så der er flere unge, der bliver efterladt i et tomrum.” Se, dét vil jeg trods gerne bakke op omkring. Det er ikke godt og de unge efterlyser selv mere voksensnak om sex. Måske har pædofilihysteriet haft den meget uheldige og utilsigtede konsekvens at især fædre nu viger udenom at tale med deres børn om sex?

8. “Porno er blevet mainstream” Ja jo, bevares, men jeg må indvende at det for det første ikke er nyt. Især disco var meget fokuseret på sex og aggressivt selvpromoverende, for både mænd og kvinder. For det andet må jeg påpege det vanskelige i at tale om en mainstream-kultur i en tid med 117 kanaler, magasiner og musikgenrer: lille Amalie kan ligeså godt identificere sig som EMO, vende sig mod japansk Manga eller blive nostalgisk og dyrke Nirvana og Deep Purple, som hun kan se Beyoncé.

9. Seks om dagen” Der er intet at sige til at unge, letpåvirkelige mennesker kan forledes til at tro at livet går i stykker, hvis ikke de er slanke, spiser nok frugt og dyrker meget sport. Altså er det ikke bare ‘onde’ mediers skyld at unge fokuserer på deres udseende.

10. Sidst, men ikke mindst: Hvad med forældrene selv? Hvis de selv går op i deres udseende, har dyre skjorter, cremer, parfumer og smykker undrer det ikke at børnene får den idé at det er meget vigtigt at se rigtig ud. Ikke at der er noget i vejen med det, men det burde bare ikke overraske at ungerne lægger vægt på det ydre.

I takt med at børn er kommet mere og mere i fokus, er forældre blevet endnu mere bekymrede og har et enormt behov for kontrol over deres børns liv, en kontrol der kan være umulig at opnå. Allerede for 30 år siden skrev Ib Spang Olsen i den dejlige “Lille dreng på Østerbro” om den frihed han havde som barn, hvor turen hjem fra skole tog mange timer fordi der skulle leges, fiskes og undersøges. Men så er det jo godt mobilen er opfundet…

Måske skulle de voksne hellere tale med børnene om hvordan ungerne bør forholde sig til medierne, frem for at skyde skylden over på medierne? For vi kommer ikke udenom at ungerne ser (for)billeder, ønsker at forlade barndommens hvalpefedt og en dag kommer til at have sex…

Til slut vil jeg dog joine bekymringskoret i jammeren over at udseendet har fået så overdreven en betydning på bekostning af karrieren. Det bliver analyseret i kommende blogindlæg, hvor jeg tager fat på henholdsvis erotisk kapital og cool, kloge kvinder.


Handlinger

Information

3 responses

18 05 2010
Knud Riishøjgaard

Jeg bli’r så glad hver gang der er en som skriver at tingene aldrig har været bedre end de er nu. Ikke fordi det skal være en selvfed sovepude, der er masser af ting som kan forbedres, men for at udfordre det unisone kor af opgivende stemmer som spår altings forfald.

Angående punkt 7 – så har jeg personligt ikke talt med mine forældre om sex som barn. Og jeg tvivler på om nogen blandt mine klassekammerater gjorde. Det er også for meget mere end tyve år siden (nærmere 40), men dengang – i Sønderjylland – fandt vi selv ud af det. Heldigvis godt støttet af litteratur i form af fx sort/hvide tyske pornoblade og Den Lille Røde For Skoleelever. Var det virkelig bedre for tyve år siden?

18 05 2010
Nina Søndergaard

Nemlig hr. Riishøjgaard! Det er akkurat min tanke med indlægget! Jeg ser en kamp for mig som historiker at bekæmpe urigtige følelser af ‘de gode gamle dage, hvor man ikke kunne klage’.

Sex og Samfunds egen undersøgelse siger at unge talte mere med voksne om sex for tyve år siden end de gør idag, så det var måske et skridt frem og to tilbage? Desuden har ældre lærere også fortalt mig at der er sket et skift i sexualundervisningen. Dengang var det gængs at analysere Ugens Rapport og ikke en eneste forælder klagede over dét…

Det lader til at forældre i dag har mere kontakt med deres børn end dengang, hvor forældre ikke var blege for at lade ungerne rende og lege uovervågede i timevis. Det er ikke noget jeg vil tage stilling til, blot påpege at det er fesent forældreskab ikke at turde at tale om sex med ungerne, hvis alt andet er til diskussion.

18 05 2010
Rolf Rasmussen

“Tal med dine børn – før sexindustrien gør det!”

Gad vide hvem, de lytter til? I skandaleindustrien finder man det helt i orden, at kvindesaglige synes det bedste ville være et gedigent arbejde i institutionerne kombineret med en fræk kvindebevægelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: