Af Nina Søndergaard
Det absolut væmmeligste fænomen i prostitutionsdebatten er usynliggørelsen og umyndiggørelsen af sexarbejderne.
Jeg har selv set hvordan sexarbejdere blot bliver ignorerede og hvor dygtige modstanderne er til at udelade sexarbejdernes udsagn og genoptage diskursen fra før. Det foregår live i debatter, det foregår på politisk plan og i pressen.
Den totale mangel på samtale er den tydeligste og grimmeste måde at vise et andet voksent menneske at man ikke regner vedkommende for andet end et umælende dyr uden noget som helst fornuftigt at sige.
Gennem samtale og indspørgning kan man blive meget klogere. Det er også en farlig færd, der risikerer at rykke ved nogle faste forestillinger om verden og den anden. Det er en selvfølgelighed, men netop derfor er det så påfaldende at forbudsfløjen ihærdigt forsøger at tie sexarbejderne –og deres kunder– ihjel og prøver at underkende alle undersøgelser der netop inddrager sexarbejdernes egne erfaringer og udsagn.
En journalist, Julie Bindel, tog faktisk til en stripklub i Reykjavik og observerede at ingen af kvinderne så glade ud. Det blev til et argument for at forbyde striptease. Bortset fra den Bindel-gale præmis, nemlig at alle skal se glade ud i hele arbejdstiden, er det sigende at hun blot kigger på, men ikke taler med kvinderne. Jeg vil tro at mange kunder og tilskuere samtaler mere med stripperne end Bindel gjorde.
Hvis Bindel havde gjort sig den ulejlighed at spørge stripperne selv, var det muligt at Bindel havde hørt historier om fattigdom, selvrespekt, seksualitet og overlevelsesstrategier som hun ikke havde forestillet sig.
Eftersom sexarbejdere også er mennesker er deres historier og bevæggrunde jo lige så forskellige, modsætningsfyldte og komplekse som alle mulige andres. De manøvrerer også rundt i verden og man hjælper dem ikke ved at begrænse den verden endnu mere eller påklistre dem en offer-rolle. Jeg er ikke ude på at glorificere sexarbejde, jeg vil bare gerne nuancere det lidt.
Vidste du fx at nogle sexarbejdere fra Skelbækgade bliver ved med at trække på gaden, også selvom de ikke behøver pengene til stoffer, bare fordi det kan være sjovt og spændende at møde nye mennesker på den måde? Nej vel, men det er oplysninger som man kan få hvis man lytter til sexarbejderne selv.
Prosex-feminisme 
Hørt…
Forundres i den grad over, disse velmenene sexkøbsmodstandere, som så gerne vil gøre det godt og redde alle disse ofre for prostitution.. I fulde alvor beretter og begrunder hvorfor de prostituerede ikke skal høres. At de ikke skal høres fordi de er under tvang i prostitutionen, af bagmændene der fortæller dem hvad de skal sige og at man dermed først får en fornuftig (“rigtig”) mening fra de prostituerede efter de har lagt prostitutionen bag sig.
Så de er ikke noget værd, de prostituerede, i følge sexkøbsmodstanderne. De anses ikke som myndige voksne mennesker med rettigheder, de anses ej heller som børn, da medindflydelse og retten til at blive hørt er ikke eksisterende… men jo som dyr, kan de med lidt held anses som være…
Og så tænker jeg, har disse ellers velmenende sexkøbsmodstandere ikke fattet pointen i det gamle ordsprog “Man kan trække et æsel til truget, men ikke tvinge det til at drikke”? Selv dyr gør modstand, når de forsøges tvinges til noget de ikke vil.
Jeg synes også det er sørgeligt. Det er vanskeligt at frigøre sig fra tanken om at forbudsfløjen godt ved at de står svagt i debatten, altså må de ud af debatten med andet end gode argumenter.
Et trick er mistænkeliggørelse af modstanderen: Seksualpolitisk Forum står ledtog med sexindustrien/SIO er ikke andet end luksusludere/Henrik List er grim etc.. Et andet er lukning af debatten. Det er vel et tegn på vrede og afmagt, men ét er et skænderi i privaten, et andet er en offentlig debat der kan få betydning for mange tusinde mennesker, om deres liv bliver godkendt af samfundet eller ej.
Det bliver sådan nogle bissetriks på børnehaveniveau som du nævner. Magter man ikek at argumentere, kan man altid svine til, mistænkliggøre og udmyge.. bissetriks.
Og det er meget mere usselt at voksne kaster sig frådende over den slags bissetriks, end når man ser små børn i børnehaven gøre det.. de voksne burde neurologisk være veludviklede og magte at argumentere på et vidensbaseret niveau og forholde sig til andre mennesker med respekt og behandle og omtale dem ordentligt….men visse mennesker formår det åbenbart ikke.
Det skræmmende er hvor meget der lyttes til disse ondskabsfuldheder
Ondskabsfuldhederne kommer også fra magtfuldt hold. Fx fra Dansk Kvindesamfund eller KFUK-Reden. Jeg er imponeret over at SIO har så stor gennemslagskraft i pressen som de har, taget i betragtning af at det er en lillebitte organisation.
Gennemslagskraften kommer nok af at der i kraft deres ytringer dels er vedholdende også er langt mere baserede på så konkrete fakta som muligt…. og så det faktum de ikke vender både det blinde og døve øje til og mudrer alt sammen i en moralsk suppe, men tværtimod forsøger skille skidt fra kanel, skille sexsalg fra udnyttelse og så videre.
… og det er ikke bare forbudstilhængerne, den er gal med. Det er også “fredelige” politikere, der går ind for en status quo i lovgivningen, der finder det akavet og irrelevant at tale med sexarbejderne selv. Samt medierne, der fæster langt mere lidt til myndighederne, der taler om sexarbejdere, end til sexarbejderne selv. Og det går igen i retssystemet: Paragrafferne om rufferi og menneskehandel bliver administreret sådan, at der ikke er noget, der hedder samtykke fra sexarbejdernes side. Man indregner slet ikke hendes egen vilje i sagen.
Alle disse parter burde standse op og reflektere over selve fænomenet – at de ikke ser sig i stand til at lytte til dem, de taler om. Det rækker videre end til frustrationer i prostitutionsdebatten. Når man lukker øjnene for virkeligheden, er det indlysende en selv, der har et problem, er skal løses.
HØRT NINA!!!
det burde være så indlysende, men desværre er det ikke det.
Vor tids heksejagt er de prostituerede, og de der tager andre rusmildler end de lovlige…Som Durkheim i sin tid påstod, så er det gruppens natur at have nogen at pege fingre ad, deraf kriminalitet. Man må sige at denne regel blandt mennesker stadig gælder. Måske der skal aliens til, førend vi mennesker holder op med at pege fingre ad hinanden?
Tak Sakena!
Jo jo, man peger vel altid fingre af de andre. Hvad jeg undrer mig svært over er at forbudsfløjen ikke engang lader til at magte et godt gammeldags skænderi, men forsøger at undgå at modstanderne overhovedet får ordet. Det er noget andet at høre på den anden og sige øv og buh end slet ikke at høre.
Jeg synes ikke rigtig jeg ser den samme mekanisme i andre debatter. Venstrefløjen synes at CEPOS er dumme i nakken og opretter så CEVEA. Det er noget andet end at sprænge CEPOS i luften eller på anden måde aktivt at forsøge at fortie dem.
Jeg vil sige samme mekanisme gør sig gældende i debatten om ulovlige og lovlige rusmidler. WHO:”hash, lsd, amfetaminer er mindre skadeligt end alkohol” Politikere og andre moralister “Nej, det er farligt og bør være forbudt”
Ok. Det vil jeg prøve at tune ind på. Man får helt mistanken om at det skyldes et surt calvinistisk opstød om at livet endelig ikke må være for sjovt eller let, der ligger til grund for de her kedsommelige forbud mod sexarbejde eller stoffer.
jeg har i en periode selv solgt sex for at skaffe penge til tøj.
jeg er handicapet men er ikke så bange for fremmede mænd.
om folk vil sælge lidt sex for at få flere glæder må de selv om.
Nemlig, Mitzi, vi er helt enige. Staten ud af vores trusser, det er vores egne kusser.