Mikkels Pik

16 05 2012

En e-boganmeldelse af Nina Søndergaard

Anders Haarh Rasmussen: Mikkels Pik, forlaget Zetland 2012

Mikkels Pik er sjov og klog! Ja, nu taler jeg selvfølgelig om singlen, e-bogen, ikke om den fysiske pik der sidder på ”Mikkel”, en af Rasmussens venner.

Rasmussen er freelancejournalist og har ofte beskæftiget sig med seksuelle emner. Han er desværre en af de meget få journalister der også anvender kildekritik når talen falder noget med ”sex”, det ses også her i Mikkels Pik, der sandelig ikke er den omgang sludder for en sladder meget andet seksuelt stof er.

Med udgangspunkt i at Mikkels pik er flot og aftvinger vennerne beundring og nysgerrighed, udforsker Rasmussen veloplagt hvordan det kan være at de her heterogutter kan beundre og endda røre ved Mikkels pik uden at blive bøsser af den grund.

Vi kommer vidt omkring: Pakistan, victoriatidens London, nutidens sommerhuse i Nordsjælland, Latinamerika og selvfølgelig oldtidens Grækenland. Det er skægt og spændende og Rasmussen er en dygtig formidler af tungt stof. Fx får han lige opsummeret Judith Butler (hvis overlæssede tekster med et skyhøjt lixtal jeg aldrig har læst) på et par linjer. Det er sejt!

Rasmussen diskuterer de meget nære mandevenskaber som florerede her sidst i 1800-tallet, og at mænd i dagens Pakistan snildt kan gå hånd i hånd uden at nogle tænker at de er bøsser og kærester. For mig er der en ret enkel forklaring (sikkert FOR enkel – men modbevis mig endelig) på det fænomen. Nemlig behovet for kropskontakt. Alle mennesker har brug for berøring, det være sig i form af en krammer, aening, samleje eller at gå arm i arm. Og i stærkt kønsopdelte kulturer, så må man ty til hinanden.

H.C. Andersen kælede for sin ven og er skiftevis blevet set som bøsse, aseksuel og som hetero, og der er utallige krumspringsforklaringer på ordet ”kæle”, for HCA kan af folk som Johannes Møllehave sandelig ikke ses som homo. Suk. Hvad nu hvis grænsen mellem venskab, sex og kærlighed slet ikke er så fast endda? Er det virkelig så frygteligt at ligge i ske med sine venner? Ordene ’nært venskab’ antyder også at der ikke er stor afstand mellem parterne, og måske også fysisk nærhed.

Rasmussen skal have tak og ros for at bringe fællesskaber på banen, når vi taler om seksualitet. Meget ofte ses seksualitet som noget der kun angår de to mennesker – og alligevel formår etiketterne homo/hetero at præge alt muligt i livet. Det er noget af det Rasmussen tager fat på, når han undersøger sit mandefællesskab og for min skyld måtte Rasmussen gerne skrive endnu mere om hvad venskaberne betyder for folk og omverdenen.

Hvis jeg har et hjertesuk over Mikkels Pik, så er det at bøsser er, trods al snak om rettigheder, ikke ligefrem er forbilleder. Bøsser er den modpol som de her heterofyre i hvert fald ikke er. Overhovedet. Det er ikke noget særegent for Rasmussens venner, det ved jeg godt, men det er alligevel lidt ærgerligt at der er brug for skræmmebilleder og bussemænd – her altså de bøsser heteromændene sandelig ikke er. Men igen, jeg har heller aldrig forstået heteroseksualitetens selvhad (det må være mærkeligt at rende rundt med et kønsorgan man grundlæggende ikke kan lide).

Det er sådan en god læseoplevelse der venter i Mikkels Pik, at jeg ikke vil spolere ved at give de svar Rasmussen kommer frem til, i stedet vil jeg lige sende et spørgsmål ud i æteren: Er sex altid et magtspil? Ser den der penetrerer virkeligt ned på den vedkommende penetrerer? I så fald er det vel svaret på at kvinder verden over har lang vej endnu til toppen..?


Handlinger

Information

3 responses

4 07 2012
Rane

Jeg synes der er en påfaldende diskrepans i forskellige kulturers forhold til homoerotik kontra homoseksualitet. I mange kulturer med førmoderne præg betragtes konkret homoseksualitet som noget så afskyeligt, at det næsten er på grænsen til det utænkelige, men til gengæld eksisterer der ofte en høj grad af intimitet mænd imellem. I vestlige kulturer er man oplyste og relativt åbne over for homoseksualitet som seksuel identitet, men netop derfor skyer heteroseksuelle mænd den fysiske intimitet og nærhed med hinanden, af frygt for at den kan opfattes som udtryk for homoseksualitet. Dette er ikke engang begrænset til venskabsforhold imellem folk af samme køn: læser man romaner og noveller fra 1800-tallet, er det påfaldende hvor mange mennesker der går arm i arm, selvom de er af samme køn eller deres spadserepartner er gift med en anden. Tanken om sex var bare fy-fy for dem – fuldstændig modsat vor tid, hvor bevidstheden om intimitetens seksuelle natur har gjort fysisk kontakt begrænset til det seksuelle område. Og jeg tør slet ikke TÆNKE på hvordan folk vil se på en fader, der er lidt for intim (i flg. de for tiden gældende regler) med et af sine børn.

Håber det gav mening 😉

5 07 2012
Nina Søndergaard

Det gav fint mening! 🙂 Og lige netop!

Hvis vi skal tro historiker Peter Edelberg, så er der også en direkte sammenhæng mellem hate-crimes mod bøsser og identiteten som bøsse.

Groft sagt, sålænge bøsserne var inde i skabet (der dog var rummeligt som et walk-in closet), så blev de ikke slået ned her. Men efterhånden blev mandlig homosex til bøsseri, en livsstil, en identitet og et åbent fællesskab og SÅ blev nogle sure og synes de lige skulle sætte ild til en mands ansigt fordi han var til mænd. Suk.

Tror du forresten at man ville kunne fravriste seksualitetens næsten eneret på berøring, og igen gøre det legitimt og ganske i orden og dagligdags rart at røre ved hinanden? Uden at skubbe fx bøsserne ind i skabet igen eller at berøringen var en invitation til sex. Fremvæksten i wellness og massage tyder i hvert fald på at vi er voldsomt underskud af berøring.

Slutteligt: Nej uha. Det kunne desværre godt lade til at det gode fokus der har været på overgreb mod børn også har haft en pris: Fædre der knapt tør bade (med) deres børn, ikke vader nøgne og afslappede rundt og ikke taler om sex med deres unger…

22 02 2019
Anmeldelse af “En fandens mand” | Prosex-feminisme

[…] år ofte skrevet om sex, og som en af de ganske få journalister været kildekritisk overfor emnet. Stillet hv-spørgsmålene om prostitution, feminisme, kønspolitik og andet godt. Det bliver han heldigvis ved med, men i […]

Skriv en kommentar