Kvinder i alle lande, forén Eder! – Bortset fra luderne altså

af Nina Søndergaard

”Dansk Kvindesamfund arbejder for at nå reel ligestilling mellem kønnene, så alle kvinder kan udfolde sig fuldt ud i det offentlige liv, få uddannelse, job og familie. Derfor arbejder vi for kvinders frigørelse fra alle former for strukturel, social og kulturel undertrykkelse.

Målet er, at kvinder opnår selvbestemmelse og økonomisk uafhængighed nationalt og internationalt. Vi arbejder for, at kvinder organiserer sig og præger beslutningsprocesserne på alle politiske og administrative niveauer i samfundet.”

Helt sikkert! Ja tak! Jeg støtter faktisk Dansk Kvindesamfunds vision. Men ikke deres virke og slet ikke deres bekæmpelse af prostitution. For de burde have indsat ”undtagen de prostituerede” efter hver sætning.

For når Sexarbejdernes Interesse Organisation sidder med ved bordet i Servicestyrelses begrebsafklaring om prostitution, så vil Dansk Kvindesamfund ikke have dem med, altså ønsker Dansk Kvindesamfund ikke at kvinder, der er sexarbejdere skal præge de politiske beslutningsprocesser (der tilmed vedrører dem selv). 8. marts-initiativet, en udløber af Dansk Kvindesamfund, trak sig fra yderligere samarbejde med Servicestyrelsen, da de ikke mener at interesseorganisationer ”har noget at gøre i en sådan arbejdsgruppe”, på trods af at det er gængs praksis. Det er en misforståelse af det offentlige livs arbejdsgange.

Flere aktive kvinder indenfor Dansk Kvindesamfund, 8. marts initiativet og samarbejdspartnere har også udvist stor modvilje mod selve dét at sexarbejderne organiserede sig og forsøger at afvise SIO som værende ikke-repræsentative. Jeg gider slet ikke engang at påpege at SIO arbejder for lige rettigheder til alle, også de sexarbejdere der kaldes for svage, jeg vil bare sige at på trods af navnet, så repræsenterer Dansk Kvindesamfund (med ca. 600 medlemmer) altså ikke mig og mine interesser.

Dansk Kvindesamfund må gerne synes at sexarbejde er noget lort, men de må ikke sige at et sexkøbsforbud hjælper på de problemer der kan være omkring prostitution. Et forbud mod at enkeltpersoner tjener penge på sex løser ikke problemerne med global fattigdom, stofafhængighed eller belastede familiebaggrunde – alt sammen væsentlige faktorer i det grimme ved sexarbejde. Tværtimod har sexkøbsforbuddet i både Sverige og Norge stresset de mest udsatte, svækket tilliden til ’systemet’ og gjort det langt mere usikkert at trække fra gaden. Hvis sexarbejderne derimod fik rettigheder kunne de fx arbejde trygt på bordeller, der er den sikreste ramme om sexarbejde.

Sexarbejde KAN være med til at styrke kvinder, og måske nok især dem fra beskedne kår. Sexarbejde er ufaglært arbejde og man behøver ikke at være adelig eller veluddannet for at have stor erotisk kapital, der kan omsættes til cool cash – som så fx kan sendes hjem og løfte flere ud af fattigdom. Men den mulighed ønsker Dansk Kvindesamfund altså ikke at samfundet skal tilbyde kvinder og mænd.

Jeg har stor sympati for visionen og jeg er også meget glad og taknemmelig for de muligheder og goder jeg har: Jeg kan, på trods af at jeg er kvinde, stemme, bo alene, tjene og forvalte mine egne penge, komme til læge, læse bøger og kontrollere min reproduktion. Det har ikke alle dage været sådan i Danmark og er desværre langt fra tilfældet for alverdens kvinder. Men hvis friheden og ligestillingen betyder at enhver kvinde skal giftes, have børn og have et ’respektabelt’ erhverv, der ender med en lederstilling, så vil jeg takke pænt nej.